Miljøkajakken er tilbage - 38 kilo skrald indsamlet på få timer

Miljøkajakken er tilbage i Københavns Havn og havde torsdag sin første sejltur i år. Resultat på blot en enkelt sejltur: 38 kilo indsamlet skrald

Påskeferien er igang og det gode vejr har for alvor ramt os - og i Københavns Havn er det lig masser af aktivitet på vandet.

Derfor er sidste års store succesfulde miljøkajak klar til endnu en sæson med oprydning i Københavns Havn og allerede på første sejltur var der, desværre, stor gevinst.

- Vi havde første sejltur med en mor og hendes barn, som på bare få timer i kajakken havde indsamlet 38 kilo skrald, siger Jørgen Green fra projektet Miljøkajakken Sluseholmen, der administreres af Gårdlauget Askholm til TV 2 Lorry.

Miljøkajakken er gratis at låne for alle interesserede, der samtidig forpligter sig til at give en hånd med i den evige kamp mod affald i vandet.

- I går fik vi renset to kanaler ved Sluseholmen, hvor skraldet samler sig i et par døde ender. Der lå alt fra almindelig plastic til et par dåser, flamengo, en jakke og et par bolde, siger Jørgen Green og tilføjer:

Københavns Havn fandt et helt bjerg af gamle cykler, da de i starten af april gjorde forårsrent i Københavns Havn.
Københavns Havn fandt et helt bjerg af gamle cykler, da de i starten af april gjorde forårsrent i Københavns Havn.
Foto: TV 2 Lorry / Amalie Vixø Drøscher

- Det er desværre ikke overraskende, at der ligger så meget skrald, men nu har vi også holdt pause siden september.

Forventer to tons skrald i år

Sidte år samlede miljøkajakken intet mindre end 1.252,3 kilo affald i perioden juli til september - og fordi man i år har fået økonomisk tilskud til at komme igang tidligere, så forventer Miljøkajakken i alt at få indsamlet to tons skrald i Københavns Havn. 

- Der er heldigvis mange, der gerne vil have en sejltur i Københavns Havn og som samtidig er parate til at samle affald ind. Og der er behov for det, for når der bygges så meget nær havnen, ender en masse byggeaffald desværre også i vandet, siger Jørgen Green.

Miljøkajakken er en dobbeltkajak med god plads, som ikke kan kæntre. Man behøver derfor ingen erfaring med at ro i kajak, og alle aldre kan være med.  Den har plads til to voksne og to børn.

Hvis man ønsker at booke en tur i miljøkajakken, kan det gøres på gårdlaugets hjemmeside. Det koster 300 kroner i depositum, som man får tilbage, når man har vejet og afleveret sit indsamlede affald. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik