Foto: Jan og Anita Pedersen

Miljøbrøler: 72.000 ton affaldsjord dumpet på mark

Banedanmark fik en ekstraregning på flere millioner kroner, fordi de skulle fjerne forurenet jord, de selv havde fået kørt ud på en mark.

Hundredvis af lastbil-læs med murbrokker, betonrester, armeringsjern, plast og en flere meter lang stålpæl er blevet hældt ud på en mark nær Bjæverskov vest for Køge.

Det var en entreprenør ansat af Banedanmark, der i 2015 ved en fejl var ved at gøre en mark til en losseplads, og det var tilfældigt, at det blev opdaget, før affaldet blev dækket til med muldjord. Det fortæller fagmediet Ingeniøren.

Jorden er i dag ejet af Jan og Anita Pedersen. Da de i 2015 stod til at overtage marken som led i en aftale med Banedanmark, der havde eksproprieret en del af parrets ejendom til at anlægge den nye dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted, gik det op for dem, at noget var galt:

Da de kommer derover, kan de se, at det er helt galt

Jan Pedersen, mark-ejer

- Vi var på ferie, så min svigerfar holdt øje med huset. Han har set, at der er affald i den jord, der bliver kørt på marken, og så møder han to folk fra Køge Kommune, der er kørt forkert, og spørger, om de har to minutter til at gå med over og se på jorden. Da de kommer derover, kan de se, at det er helt galt.

Der måtte ikke være blød jordbund under den nye jernbane, og et sted skulle blød jord derfor skiftes ud med en mere stabil jordtype.

Læs også Kun et tog i timen på ny København-Ringstedbane

Var blevet undersøgt, men ikke godt nok

Jorden var blevet undersøgt, men undersøgelserne havde ikke afsløret forurening, og derfor regnede man med, at jorden var ren.

Banedanmark fik tilladelse til at lægge den fjernede jord på en mark bag ved parrets hus, hvorefter den skulle dækkes af muld, så marken igen kunne dyrkes.

Men jorden var ikke ren. Området med den bløde jord rummede nemlig også en gammel mergelgrav med tegl, byggeaffald, betonrester, armeringsjern, plast og jernaffald i.

Anita og Jan Pedersens fotos fra 2015 viser affald i mængder, der har været umuligt at overse, men alligevel blev entreprenøren i ugevis ved med at køre lastbil efter lastbil efter lastbil med jord og affald op på marken. 

Foto: Jan og Anita Pedersen

Ifølge Banedanmark skete det, uden de rådgivere, der var hyret til at føre tilsyn med byggeriet, gjorde nogen opmærksom på, at der var affald i jorden.

Kommunen stoppede arbejdet

Arbejdet blev stoppet, da miljøfolkene fra Køge Kommune havde været på besøg.

Entreprenøren hævdede, at virksomheden havde sorteret jorden, før den blev kørt ud på marken. Og Banedanmark forsøgte at få lov til at lade de metertykke lag af jord og affald blive liggende, men det blev afvist af Køge Kommune:

- Det vil ikke kunne tillades at fyldjorden fra teglværksgraven anbringes på landbrugsjord. Dette uanset, at der ikke er påvist jordforurening i de 5 jordprøver, der er udtaget, da det ikke kan garanteres at jorden er uden 'lommer' af forurening, fremgår det af et telefonnotat, som Ingeniøren har fået tilsendt af Køge Kommune.

Derefter var der ikke andet at gøre for Banedanmark end at begynde at fjerne samtlige cirka 65.000 ton jord igen, og nu bliver det i stedet brugt som støjvold.

Læs også Sækkevis af affald smidt i skoven: Sådan kan skovsvin straffes

Banedanmark: Det er bare noget, der sker

Ifølge et notat, som Banedanmark har sendt til Folketingets transportudvalg, resulterede flytningen af de omkring 72.000 ton jord en ekstraregning på 4,5 millioner kroner plus moms.

Når man ser, hvad de har gjort her, kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvad de har gjort på resten af strækningen, uden at nogen har opdaget det?

Jan Pedersen, mark-ejer

Alligevel mener Banedanmark i dag, at hverken den statslige bygherre eller entreprenøren gjorde noget forkert.

- Der forligger ingen mistanke om at entreprenøren forsøgte at skjule et forhold for Banedanmark, eller at Banedanmark forsøgte at skjule noget for kommunen, skriver Banedanmark til Ingeniøren.

Banedanmark kunne dog have været tydeligere i deres instruktion af maskinførerne, står der i svaret:

- Sagen viser et behov for, at projektledelsen i visse tilfælde giver grundigere instruktion af maskinførerne, så de siger til, hvis de observerer forhold, der ikke er sædvanlige for området.

Mark-ejer undrer sig

I Bjæverskov undrer Jan Pedersen sig stadig over sagen.

Til Ingeniøren siger han:
- Når man ser, hvad de har gjort her, kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvad de har gjort på resten af strækningen, uden at nogen har opdaget det?

Ifølge Køge Kommune har man dog ikke set lignende sager på resten af strækningen.