Militærlejre er nærmere et salg

Den nedlagte militærlejr ved Auderød i Halsnæs Kommune er kommet et skridt nærmere et endeligt salg. Det sker efter et møde mellem borgmester Helge Friis og forsvarsminister Søren Gade. Mødet resulterede i et øget samarbejde mellem kommunen og ministeriet, og det har højnet chancerne for et hurtigere salg, mener direktør i Halsnæs Kommune Svend-Erik Nielsen ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Efter at vi gik lidt i stå hen over
sommeren sidste år, er vi nu i gang igen. Dermed forventer jeg,
at staten er i stand til udbyde området til salg inden udgangen
af næste år, siger direktøren, der selv er medlem af den fælles
kommunal-statslige arbejdsgruppe, der siden 2006 har haft til
opgave at finde egnede anvendelsesmuligheder for det 38.000
kvadratmeter store militærkompleks. Den anden nedlagte
militærlejr i kommunen er også kommet nærmere et salg. Det
drejer sig om lejren i Melby, der består af et kaserne-område og
et skydeterræn tæt ved fredet natur.