Bittesmå stykker plastik skjuler sig i vores drikkevand.
Det har en gruppe forskere opdaget efter at have undersøgt 48 vandprøver fra 16 husholdninger i København og Nordsjælland. Der blev i gennemsnit fundet 18 stykker mikroplast, der er meget små partikler af plastik, i hver liter drikkevand.
Og det er bekymrende, mener flere partier. Også selvom der endnu ikke er nogen, der ved, om det stammer fra grundvandet, vandrørene eller vandhanen.
- Jeg synes, det er bekymrende, at der er så høj en andel i vores drikkevand. Men det er svært for en menig mand at vurdere, om det udgør en sundhedsrisiko eller ej. Vi bliver nødt til at tjekke op på det her, for vi kan ikke i blinde have en forventning om, at det er okay. Der skal mere forskning til, siger Mette Abildgaard, gruppeformand og miljøordfører for De Konservative.
Det skal du vide om mikroplast
- Mikroplast er små plastikpartikler, der er under fem milimeter.
- Der kan opstå betændelsestilstande hos fisk og organismer, der spiser mikroplast.
- Mikroplast kan frigive de kemikalier, de indeholder, til de dyr og organismer, som æder partiklerne, og dermed kan de bliver forgiftet.
- Det vurderes, at 75 procent af udledningem af mikroplast fra land til vandløb og hav kommer fra bildæk, maling, fodtøj, tøj og tekstiler og vejstriber.
Der skal i det kommende år udvikles en plastikhandlingsplan, hvor Mette Abildgaard ønsker at mikroplast bliver et særligt fokusområde.
Ida Auken, Radikale Venstres miljøordfører, har nu sammen med en samlet oppposition kaldt miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, Venstre, i samråd om mikroplast.
- Jeg er rigtig ærgerlig over resultatet. Vi må få det løst ved at sætte nogle grænseværdier for, hvor meget mikroplast vi vil acceptere, så det er betryggende for borgerne og ikke skaber større problemer, siger hun.
Forsigtige - men ingen panik
Der er mange uvisse faktorer, når vi taler om mikroplast.
Personen bag undersøgelsen, cand. scient. Søren T. Christensen, understreger, at der kun er tale om et pilotprojekt. Næste skridt er at finde ud af, hvad slags mikroplast der er tale om, og hvor det kommer fra.
Derudover ved man endnu ikke, hvordan mikroplast påvirker os mennesker. Men det betyder ikke, at vi ikke skal handle, mener både Ida Auken og Mette Abildgaard:
- Usikkerheder omkring stoffer kan senere vise sig at være problematiske. I en årrække vidste vi ikke, at miljøgiften PCB var giftig og brugte det i bygninger, og det var en skandale. Vi må lade usikkerheden komme borgerne til gode, og så skal vi hurtigst muligt have afklaret, om det er noget, vi kan stoppe, siger Ida Auken.
Det er Mette Abildgaard enig i, men opfordrer borgerne til at slå koldt vand i blodet:
- Man skal ike gå i panik og begynde at købe vand fra plastikflasker. Der kan lige så vel være mikroplast i. Vi må tage ansvar for det her problem med mere viden, siger hun.
Karklude og dæk
Mange har hørt om mikroplast i forhold til de klassiske lyserøde, blå og gule karklude. Men det stammer ikke alene derfra, viser en rapport som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2015:
Her fremgår det, at de største udledere af mikroplast er bildæk, maling, fodtøj, tøj og tekstiler og vejstriber. Tilsammen vurderes de at stå for over 75 procent af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav.
- Det er klogt og god stil at droppe karkludene, fordi man signalerer til producenterne, at vi ikke vil have mikroplast. Men det løser ikke problemet alene, siger Ida Auken og tilføjer:
- Nu skal vi først have overblik over, hvor det kommer fra, og hvor alvorligt det er, og så skal vi diskutere, om vi kan få nogle grænseværdier for, hvad vi kan tolere, siger hun.
Her er der fundet mikroplast i drikkevandet:
