Stresset formand på orlov: Nu vil jeg vinde København for partiet

Formand for Kristendemokraterne har udviklet symptomer på stress.

Stig Grenov, landsformand for Kristendemokraterne, er mandag gået på orlov fra formandsposten i fire uger. 

Det siger han på et pressemøde i Dragør mandag formiddag. 

- Flere års dobbeltarbejde som formand for Kristendemokraterne og som skolelærer har sat sine spor. Jeg har været nødt til at mærke efter i min krop og de stresssignaler, der er afstedkommet af denne overbelastning, siger en tydeligt bevæget Stig Grenov på pressemødet. 

Beklager

Han understreger, at beslutningen udelukkende er truffet af ham selv og familien. 

- Ingen beklager det her mere end mig, siger han. 

- Det betyder, at jeg 100 procent nu kan koncentrere mig om at vinde København for Kristendemokraterne, siger Stig Grenov. 

På spørgsmålet om, hvordan Stig Grenov kan være sikker på at være i stand til at føre valgkamp i København, svarer han:

 - Jeg trækker mig fra den del af mine pligter, der gør at jeg ikke kører ned, og sådan at jeg stadig kan fungere som menneske. Jeg har det godt, når jeg taler med vælgere på gymnasier og gader og stræder, siger Stig Grenov. 

'Vikaren fra himlen'

Stig Grenov vil overlade formandsposten til næstformand Isabella Arendt i en måned, men han vil fortsat passe sine øvrige opgaver og føre valgkamp i Københavns Storkreds i perioden.

26-årige Isabella Arendt stiller op i Østjyllands Storkreds. Hun afløste en syg Stig Grenov i den anden partilederdebat på valgets første dag. Her trak hendes optræden overskrifter dagen derpå, og Isabella Arendt blev sågar døbt 'Vikaren fra himlen' af Radio24syv.

Isabella Arendt vil klare alle formandsopgaver i løbet af valgkampen, og "det gælder også de landsdækkende debatter," lyder det i pressemeddelelsen. 

Kristendemokraterne holder pressemøde om formandssituationen klokken 10 i Dragør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik