MF'er kommer kørelærerne til hjælp

Lokal politiker vil de lange ventetider på køreprøver til livs.

- De lange ventelister for at tage en køreprøve er ikke
rimelige, og derfor vil jeg gerne bringe det op til
justitsminister Lone Espersen.Det siger Venstres lokale medlem
af Folketinget, Flemming Damgaard Larsen, efter at det i går kom
frem, at der nu er syv til otte ugers ventetid på at få taget en
køreprøve i Lejre, Roskilde og Køge, skriver DAGBLADET
Roskilde.De mange kørelærere og ikke mindst deres elever er
stærkt utilfredse med situationen. I særdeleshed fordi Midt- og
Vestsjællands Politi for seks måneder siden har lovet
kørelærerne, at ventetiderne ville blive bragt ned.- Jeg vil
gerne hjælpe i denne sag, så nu venter jeg blot på at få en
konkret henvendelse. Jeg vil skrive et brev til ministeren, men
først skal jeg have et konkret indhold i form af nogle
eksempler, siger Flemming Damgaard Larsen.Han håber på, at
justitsministeren på den måde kan se problemet og sørge for, at
ventelisterne bringes ned.- Jeg kan ikke selv gøre noget som
menigt medlem af Folketinget, men jeg kan prikke til ministeren.
Og det vil jeg gøre så snart, jeg får en konkret henvendelse,
siger Flemming Damgaard Larsen.