Mette er stadig ikke fundet

17-årige Mette Hoffmann er endnu ikke fundet, hun har nu været forsvundet i 17 dage.

Nordsjællands Politi er løbet tør for spor i jagten på Mette Hoffmann.

Hun forsvandt 6. december fra sit hjem nær Fredensborg.

Mette er i behandling for anoreksi, og forældrene er derfor bekymrede for den meget spinkle pige.

Til TV2.dk siger forældrene, at de ikke er sure overhovedet men, at Mette må komme hjem, kontakte dem, ringe til dem, og at de vil hente hente hvor som helst.

Også Nordsjællands Politi vil fortsat gerne høre fra personer, der har set Mette.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.