Metroselskabet anklages for taltrylleri

En metro bygges under jorden, i mulm og mørke. Nu mener flere, at også planlægningen er foregået i mørke.

Blandt eksperter, borgergrupper og politikere
rejses der tvivl om hele den proces, der nu fører til, at 2374
døde skal flyttes for at bane vej for en metrostation på
Assistens Kirkegård i København.Metroselskabet anklages for
taltrylleri med døde, der skal genbegraves, og Københavns
Kommune for at have trumfet beslutninger igennem hen over
hovederne på byens borgere.I særlig grad peger
forvaltningseksperter på, at borgerne er blevet overhørt.
Københavns Kommune lod planerne for metrobyggeriet gå i høring
hos borgerne i juli sidste år. Men reelt havde bystyret allerede
besluttet sig, mener flere eksperter.Kasper Møller Hansen,
lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at
kommunalpolitikerne havde besluttet sig for, hvor
metrostationerne skulle være, da de inddrog borgerne. Derfor var
det "pseudohøringer", siger han.Borgerne havde formelt tre
måneder til at sætte sig ind i sagerne - uden for eksempel at få
oplyst, hvor mange døde der skulle flyttes på Assistens
Kirkegård. Netop dét spurgte Nørrebros Lokalråd i marts
Folketingets trafikudvalg. Trafikministeren svarede, at der
skulle flyttes "to grave, hvor fredningstiden endnu ikke er
udløbet", og "et mindre antal gamle gravsteder". Lokalrådet fik
altså ingen oplysninger om, at det reelt er 2374 døde, der skal
flyttes. Efter blandt andet Kristeligt Dagblads omtale i denne
uge af det faktiske antal døde, der må vige for metrobyggeriet,
er sindene kommet i kog hos kirkeordførere på tværs af
partierne.De har derfor kaldt transportminister Lars Barfoed (K)
i samråd. Politikerne på Christiansborg har hidtil troet - på
baggrund af oplysninger fra Metroselskabet - at der var tale om,
at kun 13 grave på Assistens Kirkegård skulle fjernes, og at
disse alligevel skulle sløjfes i 2020. Tallet 13 dækker alene
over det antal af de 2374 døde, hvor der er tale om grave, der
stadig bliver betalt for.
Metroselskabet er overrasket over den nye kritik, fordi der er
tale om folk, der døde for mange år siden. Selskabet har alene
forholdt sig til de 13 grave, det juridisk set skal tage sig af
i forbindelse med byggeriet.- Det er mange tal, og der er ikke
så meget at sige til, at det kan give anledning til
misforståelser og forvirring. Det centrale for Metroselskabet
har været de 13 grave, som der er en juridisk forpligtelse over
for. Nedlagte grave er - som ordet antyder - nedlagte, og den
slags håndteres over alt i kongeriget Danmark hver eneste dag.
Når en grav nedlægges, overgår arealet til nye begravelser,
skriver Metroselskabets presseansvarlige i en mail til
Kristeligt Dagblad.Kirkeordfører Jesper Langballe (DF) mener, at
Metroselskabet har ført politikerne bag lyset.- Ansvaret i den
her sag er i sidste instans politikernes, herunder især
transportministerens. Men de skal kunne træffe beslutninger på
et oplyst grundlag, og det synes jeg, det har knebet med fra
Metroselskabets side af i sagerne om Marmorkirken og nu
Assistens Kirkegård. Når Metroselskabet påstår, at de har fået
af vide, at det drejer sig om et hjørne af kirkegården, der
alligevel skulle være nedlagt, og selskabet så omgående bliver
modsagt, så spørger jeg mig selv, om man kan stole på
Metroselskabet. De har jo ageret på baggrund af nogle fejlagtige
oplysninger. Og det synes jeg altså er lidt af en skandale,
siger han.Transportminister Lars Barfoed (K) har ikke har nogen
kommentarer til sagen. Han vil først udtale sig ved det
forestående samråd i kirkeudvalget.