Metrohegn fjernet: Nu er det nye Enghave Plads åbnet

Efter flere år med gravearbejde i forbindelse med tilblivelsen af den nye metrostation på Enghave Plads, kan københavnerne nu endelig glæde sig over, at metrohegnet omkring pladsen er blevet fjernet.

I takt med at Metroselskabet A/S nærmer sig åbningen af Cityringen, bliver metroens nye stationspladser drypvis afleveret tilbage til københavnerne og Københavns Kommune.

Den 29. maj blev metrohegnet fjernet på Kongens Nytorv efter syv års ventetid, og fredag kom turen så til Enghave Plads, så det nye byrum, der er blevet etableret på pladsen, kan tages i brug af de lokale i området.

Det nye byrum på Enghave Plads er særligt designet til at rumme de mange forskellige brugergrupper, som dagligt benytter pladsen.

Sådan ser Enghave Plads ud nu, efter at metrohegnet er blevet fjernet.
Sådan ser Enghave Plads ud nu, efter at metrohegnet er blevet fjernet.
Foto: Ninna Kokholm - TV 2 Lorry

Pladsen er for eksempel blevet udstyret med specialdesignede røde bænke, som indbyder til ophold, springvandet er blevet opdateret med en ny springvandsteknik, og stationsboksen på pladsen er blevet sænket, så det er blevet muligt at plante større træer.

Det er dog ikke hele Enghave Plads, der åbner for offentlig adgang med det samme.

Der vil stadig være afspærringer på pladsen, da der er mindre mangelarbejder, der skal udføres i den kommende tid. Blandt andet kommer vandet i springvandet først til at springe fra næste uge.

Afspærringerne bliver løbende fjernet, efterhånden som de sidste dele af pladsen bliver klar, mens hegnet omkring selve metrokonstruktionen først bliver fjernet, når Cityringen er helt klar til indvielse den 29. september.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik