03:08

1 af 2

Metroen kører uregelmæssigt efter stop

Metrotogene er så småt ved at genoptage kørslen efter metronettet sidst på eftermiddagen stod helt stille.

Københavns Metro kører nu delvist igen, men passagererne må påregne at skulle skifte tog og må regne med forsinkelser.

Årsagen er, at et tog holdt stille ved Forum på grund af tekniske problemer.

Det fik flere passagerer til at miste tålmodigheden og forlade togene mellem stationerne.

- Der var stort set intet ilt i de overfyldte tog, da ventilationen slukkede, og da metroen allerede holdt stille vurderede mange passagerer altså, at den bedste løsning var at komme ud i den friske luft, skriver en passager på TV 2 Lorrys Facebook-side.

Nu skal metroselskabet tjekke, at der ikke er folk på sporene og derefter køre kontrolkørsler.

Det oplyser kommunikationschef Jette Clausen fra Metroselskabet til TV 2 Lorry.