Metroen kæmper forgæves kamp mod ulykker

Juni gav en dyster rekord på byggeriet af den ny metro i København.

Aldrig har byggeriet været ramt af så mange ulykker på en måned, skriver Fagbladet 3F.

Ifølge tal fra Metroselskabet var der ni ulykker blandt de ansatte i juni. Dermed har byggeriet af metroen langt flere arbejdsulykker end en gennemsnitlig byggeplads.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet store problemer med sikkerheden på byggeriet. Arbejdstilsynet har også givet rekordmange påbud til metro-firmaet Trevi.

Metroselskabet erkender nu, at den hidtidige indsats ikke har været god nok.

- Vi kan konstatere, at de initiativer, vi i samarbejde med vores entreprenør har gennemført for at højne arbejdsmiljøet på byggepladserne, ikke har virket ordentligt, siger Susanne Brendstrup, chef i Metroselskabet for arbejdsmiljø.

Metroselskabet har tidligere meldt ud, at antallet af ulykker på metroen skal være under gennemsnittet og vil nu styrke sikkerhedsarbejdet.

Antal ulykker på metrobyggeriet

2011: 3

2012: 27

Januar - juni 2013: 25.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik