Metrobyggeriet sætter rekord i dårlig sikkerhed

Sikkerheden er elendig på de københavnske metrobyggepladser. Det skriver Politiken mandag.

Det italienske entreprenørselskab Trevi, som bl.a. står for det igangværende bore- og gravearbejde ved de nye metrostationer, har alene år fået 40 såkaldte strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Strakspåbud gives, når tilsynet konstaterer alvorlige fejl på arbejdspladsen, og manglerne skal udbedres øjeblikkeligt for at undgå arbejdsulykker.

Dan Jensen er fællestillidsmand for alle metrobyggepladser og var også var med til at bygge de første etaper af metroen:

»Jeg har arbejdet i 30 år som jord- og betonarbejder, og forholdene på de nuværende metrobyggepladser er de værste, jeg nogensinde har oplevet«, siger han til Politiken

Der er indtil nu blot indrapporteret tre arbejdsulykker fra metrobyggepladserne til Arbejdsskadestyrelsen. Men Politiken har kendskab til flere ulykker på metrobyggeriet, som ikke er anmeldt af Trevi: en mand, som faldt ned over et svejsejern, der stak op af jorden, så han fik en blodansamling i ryggen, en anden, som faldt ned i et hul og beskadigede knæet. Endelig fik en arbejder mast sin finger, og i den sag måtte 3F indberette ulykken fem måneder senere.

Det overordnede ansvar for sikkerheden på metrobyggepladserne ligger hos konsortiet CMT, som Trevi er underentreprenør for. Kommunikationschef i CMT Jens Munch erkender over for Politiken, at Trevis sikkerhedsindsats ikke har været god nok.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik