Metro-unger hjælper kastanjetræ godt på vej

Den nye metrolinje Cityring er så småt på vej til stor glæde for mange københavnere, men på Enghave Plads har byggeriet ikke været helt uden modstand.

På trods af både blokade og protester fra lokale aktivister, måtte et gammelt kastanjetræ på 114 år nemlig lade livet til fordel for en ny metronedgang.

Der bliver dog noget grønt på pladsen alligevel.

I dag plantede metroselskabet, sammen med overborgmester Frank Jensen, et 50 år gammelt og 10 meter højt valnøddetræ, der skal erstatte det ældgamle kastanjetræ.

Her var elever fra 0. klasse på Tove Ditlevsens Skole mødt op, for at hjælpe overborgmesteren med at skovle de store mængder jord. 

- Nu får vesterbroerne snart deres plads tilbage, og det tror jeg, de har glædet sig rigtig meget til. Det er jo en ny fase, efter dengang kastanjetræet røg, og hvor mange protesterede, til i dag, hvor vi får lov til at plante et nyt træ. 

- Endda et valnøddetræ hvor jeg tror, at der for fremtiden vil blive kamp om at få fat i valnødderne, så det bliver et rigtig dejligt, hvor mange københavnere vil sidde og nyde, siger overborgmester Frank Jensen, soc.dem., til TV 2 Lorry.

Samtidig markerede plantningen af træet, at metrobyggeriets byggeplads over jorden snart er fortid for vesterbroerne. Ifølge Metroselskabet forventes det, at området bliver endeligt frigivet til borgerne i efteråret 2018. 

Kort nyt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik