Messerschmidts 15-årige bror overfaldet på gågaden: Politiet dropper sagen

DF-politikeren, Morten Messerschmidts 15-årige lillebror blev overfaldet på gågaden i Frederikssund i november. Nu stopper politiet efterforskningen.

Morten Messerschmidts 15-årige lillebror blev overfaldet af fire personer i hættetrøjer den 23. november, men nu stopper Nordsjællands Politi efterforskningen. 

Selvom overfaldet skete på gågaden i Frederikssund, Jernbanegade, klokken 16.30, har politiet hverken fundet frem til vidner eller video af overfaldet, skriver Ekstra Bladet. 

quote Jeg synes, det er så skræmmende og grotesk, at det kan ske, at han som pårørende til en kendt person ikke kan færdes frit uden at blive overfaldet.

Inge Messerschmidt, mor til den overfaldne 15-årige

- Vi havde en forventning om, at nogen i gågaden har set det her og henvendt sig til os. Men det er ikke sket, siger efterforskningsleder Michael Gaml, efterforskningsleder i Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet

- Vi har efterforsket alle de muligheder, som vi ser, og vi har ikke kunnet finde gerningsmænd til volden. Der er på det foreliggende ikke flere muligheder, medmindre der er vidner, som henvender sig. Indtil videre er der ikke nogen, som har henvendt sig, fortæller han.

Heller ikke video-overvågning kan hjælpe sagen videre:

- Der er ikke video-overvågning af selve overfaldet ifølge vores efterforskning. Der er video-overvågning fra området omkring gerningsstedet, siger efterforskningslederen til Ekstra Bladet.

Banket for sit efternavn 

Den 15-årige blev passet op af fire hætteklædte fyre, der spurgte, om han hed Messerschmidt. Derefter svinede de ham til. 

"Til sidst får han et ordentligt knytnæveslag på kinden. Han falder, slår næsen ned i gågaden og begynder at bløde. Så stikker de af", sagde Inge Messerschmidt, mor til den overfaldede 15-årige til BT. 

Hun var dybt rystet efter overfaldet: 

- Jeg synes, det er så skræmmende og grotesk, at det kan ske, at han som pårørende til en kendt person ikke kan færdes frit uden at blive overfaldet. Det er bare ikke i orden, sagde den rystede mor, der er byrådspolitiker i Frederikssund for Dansk Folkeparti til TV 2 Lorry. 

Det er endnu uvist, om sagen henlægges. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik