Messerschmidt valgt som folketingskandidat i Nordsjælland

Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) er nu officielt valgt som folketingskandidat i Fredensborg-kredsen.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt vil at være finde på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg.

Det står nu fast, efter at Messerschmidt onsdag aften officielt blev valgt som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Fredensborg-kredsen.

Europarlamentarikeren har tidligere meddelt, at han ikke ønskede at genopstille til Europa-Parlamentsvalget i 2019, og fredag i sidste kom det frem, at han ville vende tilbage til dansk politik.

Med resultatet af aftenens opstillingsmøde er det nu faldet på plads, at han stiller op til det kommende valg til Folketinget som Dansk Folkepartis kandidat i Fredensborgkredsen i Nordsjællands Storkreds.

- Det er lidt af et scoop, at en kapacitet som Morten Messerschmidt har valgt at søge opstilling her i Fredensborgkredsen. Jeg kender Morten som en utrolig kompetent og dygtig politiker, og jeg er sikker på, at hans opstilling her i kredsen vil være med til at sikre, at DF får et godt valg i Nordsjælland, siger Flemming Rømer, lokalformand for DF i Fredensborg lokalforening, i en pressemeddelelse.

Undersøges fortsat for misbrug  med EU-midler

Morten Messerschmidt har siden 2009 siddet i EU-Parlamentet. Han har også tidligere siddet i Folketinget. Det gjorde han fra 2005 til 2009.

Messerschmidt har været en stemmesluger i forbindelse med valg til EU-Parlamentet. Ved valget i 2014 fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er dansk rekord.

Han melder sig tilbage i dansk politik, selv om EU's antisvindelenhed, Olaf, fortsat er i gang at undersøge ham for misbrug med EU-midler.

Men allerede sidste år gjorde DF-formand Kristian Thulesen Dahl det klart, at selv hvis en EU-undersøgelse om svindel pågår, kan Messerschmidt godt opstille til Folketinget. Samme melding kom fra DF-toppen i sidste uge.

Messerschmidt blev i oktober 2016 sygemeldt, efter at han fik et ildebefindende. Det skete i kølvandet på anklager om misbrug af EU-midler i fonden Feld og partialliancen Meld.

Efter syv måneders sygeorlov vendte Messerschmidt tilbage i politik i forbindelse med grundlovsdag sidste år.

Der skal være folketingsvalg senest den 17.juni næste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik