Meserat fra Tingbjerg: Vi har et godt område med gode mennesker

Portrætserien ”JA, jeg bor i Tingbjerg” går tæt på seks borgere, der er trætte af kriminalitet og fordomme. De er nemlig glade for at bo i Tingbjerg.

Meserat Gellana er oprindeligt fra Etiopien. Hendes mand rejste i 2009 til Danmark for at læse på universitetet. To år efter fulgte hun med, og i dag arbejder hun på Herlev Hospital. Parrets har to børn - børn som vokser op i Tingbjerg. Ikke en svær beslutning for Meserat og hendes mand er, trods alle udfordringer i området, meget glade for at bo i Tingbjerg.

- Jeg er rigtig glad for Tingbjerg, men selvfølgelig kan det godt være skidt en gang imellem. Men det er ikke kun i Tingbjerg. Det kan også være sådan andre steder, siger Meserat Gellana i 2. afsnit af serien som kan ses øverst i denne artikel.

Men Meserat Gellana og hendes mand har også et stort ønske. De vil gerne have flere danske naboer. For planen er, at deres børn skal integreres i det danske samfund.

- Hvis vi alle sammen er udlændinge, hvordan skal vi så lære? Det skal ikke kun være udlændinge. Det er ikke godt for vores børns fremtid. Jeg siger bare, I er velkommen alle sammen i Tingbjerg, siger Meserat Gellana med et smil.

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg i det nordvestlige København er udfordret. Området er på regeringens ghettoliste. Her er 72% tosprogede og 28% står udenfor arbejdsmarkedet, og i weekenden hærgede en gruppe unge kriminelle det lokale bageri. Men Meserat Gellana mener, at mange overser de positive ting ved Tingbjerg.

- Jeg ved ikke, hvorfor andre danskere ikke vil bor her. Vi har sådan et dejligt område. Dejlige billige lejligheder. Gode legepladser. Det er ikke ret langt fra byen, og vi har mosen, siger hun.

Meserat Gellana anerkender at det er en udfordring med så mange borgere med ikke vestlig baggrund i området. Særligt hvis børnene skal integreres og lære sproget ordentligt. For at sikre at hendes egne børn får danske venner, går de i en børnehave udenfor Tingbjerg. En børnehave som hun er glad for.

- De bliver gode til sprog og integrerer sig meget, når de kommer her, siger hun.

Portrættet sendes i aften 19.05 og 22.40 på TV 2 Lorrys egen kanal. Hele serien JA, jeg bor i Tingbjerg kan ses her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik