(Modelfoto): Vand haven med omtanke i den tørre tid. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Mens vi venter på regnen: Sådan passer du på haven - uden at fråse!

Det er fristende at gå amok med vandslangen i de hede dagen - men vi opfordres til at tænke os om.

En usædvanlig varm og tør maj er lækker - men har også lidt hård for haverne. 

Når vi i tørre perioder suger ekstra kraftigt af grundvandet, er der fare for udtørring af åer og vandløb – og det går ud over dyrelivet.

Mette Hansen, projektleder i HOFOR

Inden du spuler løs, opfordrer Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) dog til at spare på vandet. 

Lige nu bliver nemlig brugt mere vand, end hvad godt er, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Der er ikke akut risiko for, at vi mangler vand til hovedstadsområdet. Men vi opfordrer folk til at bruge vandet med omtanke, fordi vi alle sammen har et medansvar for, at vandindvindingen sker på den mest bæredygtige måde. Når vi i tørre perioder suger ekstra kraftigt af grundvandet, er der fare for udtørring af åer og vandløb – og det går ud over dyrelivet, siger Mette Hansen, projektleder i HOFOR.

Måske falder der regn over Lorryland i løbet af lørdagen, men hos de fleste haveejere kribler det nok lidt i fingrene for at hjælpe vandet på vej. 

Det kan sagtens gøres - med omtanke.

FEM GODE RÅD

1. Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden. 

2. Saml regnvand fra taget i en regnvandstønde – så kan du bruge det til at vande med, i stedet for at bruge drikkevand til blomsterne. Læg et låg på regnvandstønden, så vandet ikke fordamper.

3. Brug en vandkande når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut.

4. Lad være med at vande om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne.

5. Store soppebassiner pools bruger rigtig meget vand. Vandballoner, vandpistoler og et badekar til de mindste er gode erstatninger. Eller tag til sø, strand og friluftsbad med hele familien.

Kilde: Hofor 

Læs også Havet er varmere end normalt: Så varmt er badevandet hos dig

Læs også "Ad" eller "wauw"? Træer og buske dækket af tykt larvespind