Vi kender det fra os selv - vi går forbi folk på gaden, som vi synes ser anderledes eller specielle ud. Mennesker som vi måske hurtigt danner nogle fordomme omkring.
Det eneste, jeg fortryder er den pigtråd, jeg fik tatoveret rundt om hovedet.
Men her på TV 2 Lorry forsøger vi at tage et opgør med fordommene. Derfor har vi sendt vores vært, John Rahbæk, ud for at undersøge, om de her mennesker virkelig er så anderledes?
En kamp mod fordomme
Ronni Abergels "Menneskebibliotek" er en boghylde med levende mennesker. De stiller sig villigt op og fortæller om sig selv, og hvorfor de er, som de er - i sind og skind.
På det unikke bibliotek kan man låne en person og lære ham bedre at kende. En af menneskebøgerne er Muffe Vulnuz. Omkring 80% af hans krop er tildækket af tatoveringer, piercinger og anden kropsudsmykning. Historien bag hans kropsudsmykning går helt tilbage til 1970´erne:
- Jeg var i en tattoo forretning i slut 70´erne med min far og så ham blive tatoveret. Så jeg er vokset op med en far, der kom hjem med tatoveringer en gang imellem, siger Muffe Vulnuz til TV 2 Lorry.
Pigtråde og fulde tatovører
I København er det 70 levende mennesker, som står på hylden i det særlige bibliotek. Blandt bøgerne er en roma, en autist og en konvertit. De fortæller om, hvorfor de ser ud, som de gør. Hvad det er for et liv og en hverdag, de har?
De svarer på alt det, man har lyst til at spørge om. Det gør Muffe Vulnuz også, når værten John Rahbek spørger om, hvorvidt han har fortrudt nogle af de udsmykninger, han har .
- Det eneste, jeg fortryder er den pigtråd, jeg fik tatoveret rundt om hovedet. Det var, fordi tatoveringen var skæv og asymmetrisk. Den kostede en flaske vodka, som jeg delte med tatovøren, mens vi lavede den. Det er et dårligt træk at drikke sin tatovør fuld, kan jeg afsløre, siger Muffe Vulnuz.
Man får det vildeste endorfinsus.
Et succesfuldt bibliotek
Ronni Abergel skabte i sin tid biblioteket med de levende mennesker, fordi han kunne se, at det var en god måde at nedbryde fordomme på.
Nu har "Menneskebiblioteket" været i gang i 17 år, og det er bredt ud til 80 lande.
- Det er lavet til dem, der ikke synes, det er nok at læse sig til det. Så kan de sætte sig ned og snakke med et andet menneske og høre fra hestens mund, hvordan det er at være bipolar, kontanthjælpsmodtager eller HIV-smittet i Danmark, siger Ronni Abergel til TV 2 Lorry.
For ham er det vigtigt, at vi får mulighed for at tale med mennesker, så vi kan spørge dem om alt det, vi undrer os over.
På den måde kommer vi af med fordommene, samtidig med, at vi kommer lidt tættere på hinanden, mener Ronni Abergel.
- Der er mange ting, man kan lære ved at kigge et andet menneske i øjnene. Man kan få en indsigt i forhold, som Google ikke giver på samme måde, siger Ronni Abergel.
Han er på vej til Nationalmuseet, fordi han i dag modtager en vigtig pris for "Menneskebiblioteket"
Hænger sig selv i kroge
I Muffe Vulnuz´ lejlighed er der en del at se på. Han har mange ting hængende på væggen, og han har et udstoppet æsel stående midt i stuen.
Og så har han et hejseværk, hvor han indimellem hænger sig selv op i kroge og hænger udenfor vinduet.
- Jeg tager en tur op og ned. Hele opgangen havde arrangeret fællesbrunch i går, så de kunne se, at jeg kom kørende forbi vinduerne. Hele opgangen synes bare, det er fedt. siger Muffe Vulnuz.
Smerte følger med, når man hænger sig selv op i kroge. Men det er en del af det kick, som Muffe Vulnuz opsøger.
- Man får det vildeste endorfinsus, lyder det fra Muffe Vulnuz.
Se hele afsnittet om Muffe Vulnuz her.
