Menighedsråd splittet om kirke-irakere

De 13 medlemmer af menighedsrådet var langt mindre enige om at lade omkring 60 afviste irakiske asylsøgere bosætte sig i Brorsons Kirke på Nørrebro, end det hidtil er fremgået. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Tre medlemmer af Blågårdens Sogns
menighedsråd, der dækker Brorsons Kirke, var direkte imod at
give irakerne kirkely, erfarer Kristeligt Dagblad.En af dem er
Erik Bock, som er sognepræst i Hellig Kors Kirke - nabokirke til
Brorsons Kirke. Af et referat fra mødet den 18. maj, hvor
menighedsrådet besluttede at lade irakerne blive i kirken, er
han refereret for: "Erik ønskede en tidsramme på, men følte i
øvrigt, at folkekirken blev taget som gidsel."I dag bekræfter
Erik Bock sit synspunkt over for Kristeligt Dagblad.- Det er
ulykkelige mennesker, og der er ingen grund til at være for
hårdhjertet. Så jeg kan sagtens tilslutte mig, at Per Ramsdal
(præst i Brorsons Kirke, red.) giver dem husly indtil august.
Men jeg havde ikke gjort det samme selv, siger Erik Bock og
tilføjer:- Min betænkelighed er den samme, som den var, da
palæstinenserne fik lov til at opholde sig i Blågårds Kirke i
1992: Jeg synes, at det er forkert at bruge kirken til at bøje
loven. Jeg er imod, at der kommer en særlov, og jeg tror ikke,
at folkekirken i længden kan blive ved med at holde til, at man
bruger den som operationsbasis til at bøje loven.Mindst to andre
medlemmer af menighedsrådet var ifølge Kristeligt Dagblads
oplysninger imod at lade irakerne blive i kirken. Kristeligt
Dagblad har talt med den ene af dem, som af frygt for
repressalier ikke ønsker sit navn i avisen.- Jeg tilkendegav, at
jeg ikke var begejstret. Min holdning ligger meget fint op ad
det, Erik Bock har sagt, siger vedkommende.Astrid Monrad Boel,
som er formand for Blågårdens Sogns menighedsråd, finder
uenighederne helt naturlige.- Vi er jo et menighedsråd, og vi er
lige så forskellige som alle andre. Når vi pludselig skal tage
stilling til noget, som ligger helt ud over menighedsrådets
normale område, så er det klart, at ikke alle 13 er fuldstændig
enige, siger hun.Ifølge Astrid Monrad Boel var der dog bred
enighed om at lade irakerne blive.- Der har været en fri
diskussion og meningsudveksling. Jeg kan ikke svare på, om Erik
Bock var den eneste, der udtrykte betænkelighed. Men det kom
aldrig til en afstemning for eller imod i sagen, for det var
ikke nødvendigt, fortæller hun.Ifølge referatet fra
menighedsrådsmødet holdt den 18. maj deltog også Karsten
Fledelius, medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke, hvor
irakerne tidligere har søgt kirkely:"Karsten Fledelius fortalte
om Vor Frues erfaringer fra 2002 og 2008. Her havde
menighedsrådet holdt vagt. Han kaldte det mission og diakoni.
Politiet var ikke interesseret i at skulle "rydde op" i sådanne
kontroverser. Han havde haft møde med Dansk Flygtningehjælp, der
tilrådede at individualisere sagerne. Medierne skal presses, så
der vindes tid. Undgå en sultestrejke! Og det har fungeret godt
i Vor Frue."Astrid Monrad Boel siger om de ord:- Karsten
Fledelius gav ikke rådgivning til, hvordan man kunne hjælpe
irakernes sag bedst muligt. Det handlede om, at vi nu stod i den
her situation. Og da irakerne kom fra Frue Kirke, handlede det
om, hvilke råd de kunne give os med på vejen.