Snart er der menighedsrådsvalg – men hvad er det egentlig?

Tirsdag aften åbnes kirkedørene til menighedsrådenes opstillingsmøder, hvor du kan blive valgt ind for at gøre en forskel. Men hvad er et menighedsråd egentlig?

Kirken kan være andet end søndagsgudstjenester. Det kommer an på, om menighedsrådet består af koncert-entusiaster eller korsangere, madelskere eller folk, der vil meditere med menigheden.

Bestyrelse søges

Et menighedsråd er nemlig kirkernes svar på en bestyrelse, som planlægger aktiviteterne i kirken. Samtidig har de ansvaret for kirkens økonomi, ejendomme og personale.

Rådet består af mellem fem og femten medlemmer sammen med sognets præst. Alle medlemmer af Folkekirken over 18 år kan stille op og blive valgt for de næste fire år.

Kom i aften

Det er i aften klokken 19.00, du skal dukke op i din kirke, hvis du ønsker at tage del i fremtidsplanerne for en kirke i det sogn, du bor i.

Landets 2.123 sogne holder nemlig opstillingsmøder, og i langt de fleste tilfælde er det her, menighedsrådet vil blive sammensat.

Officielt er der valg d. 8. november, men det er kun, hvis der er for mange kandidater, at der efter i aften bliver et kampvalg. Ellers er det i aften, at man skal sætte sig på forreste kirkebænk, hvis man har en holdning til sin lokale folkekirke.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik