Du kan se flere billeder ved at klikke videre i galleriet. Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

1 af 4

Person ramt af skud på Nørrebro i København

Torsdag eftermiddag er der igen meldinger om skud i København.

Opdatering: En 22-årig mand er afgået ved døden. Læs mere her

En person er blevet ramt af skud ved et skyderi i Mjølnerparken og bragt på hospitalet. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen, der ikke kender personens tilstand.

Han kan heller ikke på nuværende tidspunkt sige, hvorvidt den ramte har banderelationer eller ej.

Læs også Politiet forlænger visitationszone ...for syvende gang

De første meldinger lyder, at gerningsmændene var to personer, der kom kørende på en knallert eller scooter. Efter skyderiet flygtede de mod Tagensvej.

Ifølge flere vidner, som Jyllands-Posten har talt med, skal to personer dog være ramt. Dette er dog ikke blevet bekræftet af politiet endnu.

Ifølge Ekstra Bladet fandt skyderiet sted tæt på Mjølnerparkens boldbane. 

Vi sendte live fra Mjølnerparken i vores udsendelse. Det kan du se her:

Ved du noget?

Kontakt redaktionen på magr@tv2lorry.dk

Kilder siger til TV 2, at der skal være affyret op til syv skud.

Ifølge Ekstra Bladet er der både massivt politi og ambulance-opbud. Ifølge Ekstra Bladets udsendte er der netop kørt en ambulance fra stedet med udrykning. I ambulancen er der et formodet skudoffer, skriver avisen. 

Læs også Skyderi i Albertslund: Politiet finder fire patronhylstre

Et anonymt vidne siger til Ekstra Bladet, at hun hørte mindst fem skud og så en knallert komme kørende ud fra Mjølnerparken med to fuldt maskerede mænd.

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger kommer der fortsat politi til Mjølnerparken. Samtidig bliver en person angiveligt tilbageholdt af politiet på stedet.

Bandekonflikten

LTF har siden foråret haft en konflikt med blandt andre banden Brothas, der holder til i Mjølnerparken på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.

De fleste af de mange skudepisoder, der sommeren og efteråret igennem har plaget København tilskrives konflikten mellem de to bander - en konflikt, der nu har kostet menneskeliv.

 

  Foto: alarm112danmark.dk

 

Læs også En person ramt ved skyderi i København