Meget få gigantlastbiler med færgerne

Modulvogntogene har fjernet tre almindelige lastvogne om dagen fra Kongevejen og Flynderborgvej. Siden kørsel med modulvogntog blev tilladt i Danmark den 24. november, er der ikke blevet overført mere end knap 200 med færgerne mellem Helsingør og Helsingborg - i gennemsnit blot seks om dagen eller tre i hver retning!, skriver Helsingør Dagblad fredag.

Modulvogntogenes indtog på hovedfærdselsåren gennem byen blev
et af de hedeste debatemner ikke mindst politisk i Helsingør i
2008.

Men erfaringerne efter godt den første måned siger, at det har
været en teoretisk strid, der er foregået mellem modstanderne,
der tordnede med faren for trafiksikkerheden, og tilhængerne,
der argumenterede med miljø-gevinsten i, at hvad der kan ligge
af gods på tre almindelige lastvogne, nu ville kunne ligge på to
af de ekstra lange vogntog med store co2-besparelser til følge.

Scandlines har opgjort det til, at ud af 20.000 lastvogne, det
store rederi sejlede over mellem de to HH-byer i december, var
kun de 150 modulvogntog.HH-Ferries begynder først en særlig
optælling af modulvogntog her ved årsskiftet, men direktør Jes
Svare angiver antallet til under 50 ud af de i alt knap 9.000
lastvogne, der blev overført i julemåneden.

Krisens indtræden forklarer ikke, at modulvogntogene ikke er
slået an fra starten.Fremgangen på antallet af overførte
lastvogne stoppede godt nok halvt inde i 2008, men siden har
tilbagegangen blot været tilsvarende, skriver Helsingør
Dagblad.

På hele året 2008 har Scandlines overført 295.000 lastvogne,
hvor det i 2007 blev til 304.000, og for HH-Ferries er det
ligefrem blevet til en mindre fremgang på knap 4.000 til 106.400
i det netop afviklede år.

Samlet blev der altså overført lige godt 400.000 lastvogne i
2008 - 5.000 færre end i 2007.
Udviklingen var den samme på personbiler - fremgang det første
halve år og en lidt større tilbagegang i den anden halvdel.

Scandlines overførte 1.371.000 biler, og det var 39.000 færre
end året inden.HH-Ferries overførte 614.000 biler - 17.000 færre
end i 2007 og lige nok til, at det samlet for de to
bilfærge-rederier blev til lige under de to millioner
personbiler.

I alt blev der i 2008 sejlet 1.985.000 personbiler frem og
tilbage mellem Helsingør og Helsingborg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik