Mega-succes fylder tre år

Den Blå Planet i Kastrup fylder tre år i dag og kan se tilbage på uafbrudt publikumssucces

Hammerhajerne, klovnefiskene og søanemonerne er med stor sandsynligvis bedøvende ligeglade - men de og deres medbeboere i akvarierne i Den Blå Planet kan i dag fejre, at de er med til at skabe en af Danmarks største turistsucceser i nyere tid. I dag kan akvariet fejret sin tre års fødselsdag.

Og der er allerede løbet meget vand gennem åen siden åbningen. Den Blå Planet fortæller, at der til dato er renset 5.475.000.000 liter vand - for pumperne kører konstant, og der bliver renset fem millioner liter vand i timen på akvariet i Kastrup.

Den Blå Planet har otte hammerhajer. De er siden åbningen vokset 80 centimeter.

Og så er der det, med de mange besøgende. Siden åbningen for tre år siden er 2,5 millioner gæster gået gennem Den Blå Planets tælleapparater.

Fødselsdagen i dag markeres med flag og slik til de yngste besøgende, og husets medarbejdere kan se frem til et glas bobler i deres frokostpause i dag.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik