Mega-events giver millioner i omsætning til København

Når kæmpebegivenheder som Formel 1 kommer til en by, skaber det store indtægter, viser erfaringen.

Hoteller og restauranter kan vente sig en ekstra omsætning i millionklassen, hvis det lykkedes at få Formel 1 til København.

Det viser erfaringerne fra de gange, hovedstaden tidligere har været vært for kæmpebegivenheder.

Tilbage i 2011 lagde København og Rudersdal asfalt til VM i landevejscykling.

Her overgik virkeligheden arrangørernes forventning og tiltrak hele 545.000 tilskuere. De skabte 232 millioner kroner i ekstra omsætning, hvoraf størstedelen, 176 millioner kroner, kom fra udlændinge.

Det samlede budget var 30 millioner kroner, så med de samfundsøkonomiske briller blev der altså genereret noget af et overskud. I alt stod deltagerne og publikummerne ved verdensmesterskabet for 118.000 overnatninger. Yderligere 206 millioner fulgte med hjemme ved tv-skærmene.

Eurovision gav underskud - mens svømme-EM venter et lille plus

I 2014 dannede de tidligere B&W-hallerne på Refshaleøen rammen om det europæiske melodi grand prix, Eurovision. Her kom 40.000 gæster og publikummer, som samlet lagde 123 millioner kroner i København.

Men da budgettet skred gang på gang, kan man ikke umiddelbart konkludere, at det var en overskudsforretning for hovedstaden at være værtsby. I alt kostede det nemlig 334 millioner kroner at være vært for Eurovision 2014.

195 millioner tv-seere så med hjemmefra.

Til december er Royal Arena vært for EM i svømning. Her forventes 30.000 publikummer at deltage, og de ventes at skabe en omsætning på 31 millioner kroner. Samlet er budgettet her på 24 millioner kroner – og det er også her forventningen, at man kan tiltrække i omegnen af 200 millioner tv-seere. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik