Medlem af Blekingegadebanden ønsker forsoning

I et opsigtvækkende indlæg i det venstreorienterede tidsskrift Det ny Clarté lader et medlem af Blekingegadebanden forstå, at banden ikke havde noget ønske om at dræbe en 22-årig betjent under et røveri af Købmagergades Postkontor i november 1988, skriver Politiken.

Indlægget er en reaktion på de bøger, der de
seneste måneder er kommet om Blekingegadebanden skrevet af
henholdsvis journalisten Peter Øvrig Knudsen og den nu
pensioneredet kriminalinspektør Jørn Moos. Han ledede i sin tid
store dele af politiets efterforskning mod banden.I indlægget
kommer medlemmet ind på Jørn Moos' bog.

»Du forsøger (..) at beskrive det eneste, men fatale skud fra flugtbilen som værende overlagt rettet mod betjenten, til trods for dit indgående kendskab til de fakta, der skabte den farlige situation: AAt de sidst ankomne betjente var usynlige for os på flugtruten, indtil det sekund advarsels-skuddet blev afgivet«.

Medlemmet kalder sig
ifølge Politiken »den anden stemme« med reference til det medlem
af banden, der under betegnelsen »stemmen« udtaler sig i Peter
Øvrig Knudsens bøger. Indlægget fra »den anden stemme« står i
den udgave af Clarté, der udkommer i næste uge.

Bladets redaktør, Dino Knudsen, siger, han kan garantere, at forfatteren
bag indlægget er et af de medlemmer af Blekingegadebanden, der
under retssagen blev kendt skyldige i røveriet på
Købmagergade.Selv om indlægget er et angreb på specielt Jørn
Moos, er det også et ønske om forsoning. Medlemmet skriver:»Til
dig Jørn Moos, du helmer ikke. For drab er der ingen
forældelsesfrist.

I graver på tyvende år og graven grøften
dybere hver gang (..). Forsoning er sundere for alle parter. Men
det kræver imødekommenhed, hvilket ikke har præget holdningen
til '"Blekingegadebanden'" og vores motiver. Forsoning nås ikke
gennem hetz. Ej heller gennem manipulationer«.Jørn Moos siger,
at han er parat til at mødes med medlemmet på et hvilket som
helst tidspunkt.

»Under retssagen ønskede ingen fra
Blekingegadebanden at fortælle, hvem der skød og dræbte den unge
betjent under postrøveriet på Købmagergade. Men hvis en eller
flere fra banden nu vil stå frem og fortælle deres version, vil
jeg meget gerne lytte, for så kan det være, at sagen i dag
fortjener en anden juridisk vurdering, end den fik dengang«,
siger Jørn Moos til Politiken og fortsætter:»Vi mente dengang i
politiet, at den, der affyrede skuddet mod betjenten, gjorde det
for at dræbe.

Hvis drabsmanden har en anden udlægning, er det
meget væsentligt, for der er stor forskel på, om drabet var
forsætligt eller et uheld«.Jørn Moos kan godt se for sig, at der
kommer en ny retssag, hvis medlemmer af banden vil fortælle,
hvem drabsmanden er.

I den gamle retssag for snart 20 år siden
blev ingen dømt for mordet på den unge betjent, fordi
anklagemyndigheden ikke kunne fastslå, hvem af bandens medlemmer
der havde affyret skuddet. Til gengæld blev de straffet for
bl.a. røveri.»I en ny sag må man så vurdere, om den straf,
drabsmanden allerede har fået, er rimelig i betragtning af, at
skuddet måske ikke var forsætligt«, siger Jørn Moos til
Politiken.