Medina og Tal R i skøn forening

Foto: TV2/Lorry

Er man fan af kunstneren Tal R og popstjernen Medina, så har man nu muligheden for at gøre et godt køb.

Et portræt af Medina kommer nemlig på auktion ved et velgørenhedsarrangement i København i aften.

Man skal dog have den store pengepung frem, for portrættet malet af kunstneren Tal R er vurderet til 100.000 kroner.

Resultatet af auktionen går ubeskåret til støtte for "Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier".

Portrættet har allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed, da Medina allerede i marts lagde et afklædt billede af sig selv ud på de sociale medier med omtale af portrættet.