Medaljeregn til kajaktalenter ved verdensmesterskab

To sølvmedaljer og to bronzemedaljer blev den samlede medaljehøst for den danske lejr af kano- og kajaktalenter ved VM for juniorer.

Først var det Bolette Nyvang Iversen, der lørdag vandt en bronzemedalje ved VM for juniorer under 23 år i Pitesti i Rumænien i enerkajak på distancen 200 meter.

Men søndag fortsatte medaljeregnen over de danske talenter.

Her blev det til endnu en bronzemedalje til Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub, denne gang i 500 meter enerkajak.

quote Det fantastiske resultat ved U-VM fortjener kæmpe anerkendelse i alle led i talentudviklingen

Lars Robl, sportschef Dansk Kano & Kajak Forbund

Endnu en dansker var på podiet søndag - og hele to gange faktisk. Rasmus Knudsen, der til daglig træner i Lyngby Kanoklub, vandt nemlig både sølv i ener- og firerkajak.

Sidstnævnte medalje kom i hus i selskab med de daglige klubkammerater i Lyngby Simon Schuldt-Jensen og Victor Gairy Aasmul, samt Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub.

Firerkajakkens mandskab (tv.) til overrækkelsen af deres fine sølvmedalje ved VM for juniorer. 
Firerkajakkens mandskab (tv.) til overrækkelsen af deres fine sølvmedalje ved VM for juniorer. 
Foto: Lars Robl

Overvældende podieplaceringer

Danmark vandt senest en medalje i U23 årgangen helt tilbage i 2013, og derfor glæder den overvældende medaljehøst naturligvis også Dansk Kano- og Kajakforbunds talentchef og U-landstæner, Finn Pape:

- Vi har mange års erfaring med at tage U23-medaljer ved EM, men det er længe siden vi har vundet medaljer til et verdensmesterskab. Så fire medaljer er næsten overvældende, men selvfølglig meget positivt og glædeligt for talentudviklingen lige fra junior, over U23, til seniorlandsholdet.

Bolette Nyvang Iversen på podiet til højre for at modtage sin ene bronzemedalje. 
Bolette Nyvang Iversen på podiet til højre for at modtage sin ene bronzemedalje. 
Foto: Lars Robl

En anerkendelse af talentarbejde

I alt stillede Danmark op i 17 løb i disciplinerne 200, 500 og 1.000 meter.

Af dem blev det til otte VM-finaler og seks B-finaler ved årets junior-VM. Det fantastiske resultat vækker også begejstring hos sportschef ved Dansk Kano & Kajak Forbund, Lars Robl, der ser juniorernes flotte præstation ved slutrunden som et kæmpe skulderklap til talentudviklingen:

- Det fantastiske resultat ved U-VM fortjener kæmpe anerkendelse i alle led i talentudviklingen hos trænere, ledere, klubber og kraftcentre, men også til det daglige arbejde, som landstrænerne laver med atleterne, og som vi til VM så resultatet af, siger han.

- Firerkajakken indgår i vores projekt 2024, og resultaterne i Pitesti viser, at vi gør det rigtige og har et stort potentiale, som allerede nu tager ansvar og leverer. Det er meget positivt for det videre arbejde, lyder det fra Lars Robl.

Alle medaljetagere træner til daglig på Elitecenteret i Bagsværd under ledelse af cheflandstræner Zoltan Bako og landstræner Mette Barfod.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik