Med motorvejen som nabo: Et uberørt natureksperiment - som du ikke må besøge

Med en larmende motorvej som nærmeste nabo trives Peberholm som et værdifuldt naturrige, der er opstået helt af sig selv. Vi tager dig med til øen, der ellers er lukket for offentligheden.

Peberholm er fire kilometer lang og fordeler sig omkring motorvejen og jernbanen på Øresundsforbindelsen. Alligevel har den et særligt naturliv, der er opstået uden menneskelig indblanding. Foto: Øresundsbron

Du kommer aldrig mere end 300 meter væk fra motorvej og jernbane på Peberholm, og du kan næsten hele tiden hører støjen fra bilerne eller toget, der drøner forbi. 

Alligevel er øen et af de steder i Danmark med det rigeste dyre- og planteliv.

Så hvordan Søren den er kommet derover, det kan man ligge søvnløs og spekulere over.

Hans Ohrt, miljøkonsulent ved Øresundsbron

Her bor planter, frøer og fugle, der på mystisk vis har fundet vej til øen fra fjerne dele af Danmark og andre lande.

- Øen er blevet et levested for arter, som er trængt andre steder - den er en form for refugium, siger Hans Ohrt, miljøkonsulent ved Øresundsbron.

Siden sidste år har Peberholm eksempelvis registreret en ny frø, der hedder grøn frø. Den lever i både Danmark og Sverige - men normalt kun i ferskvand.

- Så hvordan Søren den er kommet derover, det kan man ligge søvnløs og spekulere over, siger Hans Ohrt.

Peberholm udvikler sig langsomt men sikker uden berøring af menneskehånd. Det betyder, at den lige så stille vokser mere og mere til. Og det får nogle fugle til at forlade øen igen. Foto: Mads Damgaard/Øresundsbron

Ingen adgang

Bag om Peberholm

  • Peberholm blev færdigbygget i 1996 som en del af Øresundsforbindelse.
  • Der er over 590 plantearter, 1.000 insektarter og 30 ynglende fugle på Peberholm.
  • Til sammenligning er der omkring 500 forskellige plantearter på Amager Fælled.
  • Øen er fire kilometer lang og meget smal.

Selvom øen på alle måder er noget helt særligt, kan du ikke lige komme på besøg.

Peberholm er nemlig lukket for offentligheden og besøges kun er mennesker til fods, når Øresundsbron skal vedligeholdes eller biologer skal se til naturlivet.

Den kunstigt skabte ø er lavet af havbundsmateriale, som man gravede op, da man skulle lave Øresundsbron. I dag fungerer den som overgang mellem tunnelen og Øresundsbron.

Og netop øens skabelseshistorie og mangel på menneskelig påvirkning på øen, gør den til noget helt særligt.

- Øen er en form for et eksperiment, fordi man startede uden nogen form for liv eller frø i jorden og undlod at plante den til for at se, hvad den kunne blive til. Det er værdigfuldt. Endelig får vi viden om, hvordan arterne spredes - og hvor effektivt de vokser. Selv arter, der vokser 100 kilometer væk, kommer lige pludselig, siger Hans Ohrt. 

Der er store sten hele vejen rundt om Peberholm. Derfor har den sjældne fugl skærpiberen, der ellers normalt bor på klippekyster, på et tidspunkt boet på øen. Foto: Mads Damgaard/Øresundsbron

Biologer registrerer en gang om året de forskellige planter, dyr og insekter. Billedet ændrer sig hvert år. Foto: Mads Damgaard/Øresundsbron

- Og så er det interessant, at et naturområde kan udvikle sig og blive en del af et kæmpe stykke infrastruktur. Det viser sig, at fuglene hurtigt finder du af, at bilerne bliver på vejen, og der er masser af vind, så bilosen mærker planter og insekter ikke så meget til, siger han. 

Hoppet over isen

Det sker jævnligt, at biologer klør sig i håret, når de finder planter på øen.

Eksempelvis bor planten Liden Snerre på Peberholm, men plantens nærmeste voksested er ved Vadehavet i Vestjylland. Planten Hård hjørneklap er også med i klubben. Dens nærmeste voksested er i Polen.

- Måske den har spredt sig via en klat jord fra en godsvogn, der er rystet løs. Men dybest set ved vi det ikke, siger Hans Ohrt.

Der er 590 forskellige plantearter på Peberholm. Foto: Mads Damgaard/Øresundsbron

Ellers er dyre- og plantelivet lige så stille kommet til på en mere eller mindre naturlig måde. De fleste træer og planter spredes enten via vinden, eller fordi fugle spiser frø og skider dem ud igen.

Og så er der dyr, der har meldt deres ankomst på en mere utraditionel måde:

- Vi har en formodning om, at den grønbrogede tudse er svømmet hertil fra naboøen Saltholm. Og haren, som vi formoder stadig er på øen, tror vi, er gået over isen under isvinteren i 2011, siger Hans Ohrt.

Tørken i Danmark ses på Peberholm, men dyre- og fugleliv lever stadig i bedste velgående. Foto: Mads Damgaard/Øresundsbron

Sidst men ikke mindst har kaninen gjort sit indtog på øen - men det er med sjælden menneskelig hjælp:

- Der er nogen, der blev træt af deres kæledyr, og så har de sat den af på Peberholm. Det, synes vi, er en dårlig idé, for vi ser dem som skadedyr. De har ikke bare formeret sig, de er også muteret, så de har fået en brun farve og er vanskelige at se, siger han.

Selvom øen tydeligvis er et særligt naturområde, så får offentligheden ikke lov til at besøge Peberholm lige foreløbigt. Hans Ohrt vil dog ikke afvise, at man i fremtiden arrangerer mindre ture for interesserede.

Men til den tid er det ikke til at sige, hvordan øen ser ud.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret