Med dette smuthul kan du snyde p-vagten i Roskilde

Et smuthul gør, at man i Roskilde bymidte kan holde væsentligt længere parkeret, end de tre eller to timer, det er tilladt - uden at blive snuppet.

Det er ikke lovligt - men du bliver ikke snuppet.

Selvom det flere steder i Roskilde bymidte kun er tilladt at parkere to eller tre timer ad gangen, kan man, hvis man er snedig, strække sin parkering til om eftermiddagen uden at betale i nogle tilfælde. Det skriver Dagbladet Roskilde.

quote Dette er ikke lovligt, men hvis det skal afsløres, kræver det, at p-vagterne skal udføre en omstændelig og tidskrævende ventilkontrol.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Roskilde

I Roskilde bymidte er det flere steder kun tilladt at parkere i to eller tre timer ad gangen fra klokken 10 til 19 om aftenen i hverdage. Men efter en ny bekendtgøresle er trådt i kraft, tjekker p-vagter ikke bilerne, før de første tre timer er gået - altså klokken 13.00.

- Det betyder, at man på p-pladser med tre timers parkering i perioden mellem klokken 10.00 og 19.00 kan stille p-skiven til klokken 13.00, når man ankommer fx. klokken 08.00. Før klokken 13.00 må parkeringsvagterne ikke udskrive afgifter, og efter klokken 13 er p-skiven retvisende, og man kan holde til klokken 16.00, skriver forvaltningen ifølge Dagbladet Roskilde. 

- Dette er ikke lovligt, men hvis det skal afsløres, kræver det, at p-vagterne skal udføre en omstændelig og tidskrævende ventilkontrol, skriver forvaltningen ifølge dagbladet.

Forvaltningen tilføjer ifølge Dagbladet Roskilde, at flere udnytter smuthullet, og dermed bliver der færre p-pladser for de handlende i byen.

Længere p-begrænsninger

Teknik- og Miljøforvaltningen vil nu ændre de nuværende parkeringsregler i bymidten. Man ønsker at udvide p-begrænsningen, så man allerede fra klokken syv kun kan parkere i to eller tre timer i nogle områder.

Formanden for teknik- og miljøudvalget, Torben Jørgensen, Soc. Dem., siger til TV 2 Lorry, at det handler om at få en rotation af biler i bymidten, så der kommer flere handlende til byen.

Han var ikke bekendt med muligheden for at kommer udenom p-bøder og sagde til TV 2 Lorry, at ønsket om at lave nye regler for ham ikke handlede om at komme snyden til livs.

Forslaget er nu sendt tilbage til forvaltningen, der skal undersøge, om det vil være gavnligt for Roskilde at øge tidspunktet, hvor man kun må parkere i to eller tre timer.

Det er uvist, hvorvidt de nye regler, hvis de træder i kraft, vil kunne stoppe smuthullet.

Beboere i området kan købe en p-licens, så de slipper for at stå tidligt op og stille p-skiven.

Her kan du parkere i Roskilde

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Langebro

Langebro lukkes om natten de kommende weekender

metro

Alle tog på flere metrolinjer holdt stille på grund af teknisk nedbrud

trafikulykke vejen

Antallet af trafikdræbte skal halveres: Det er meget ambitiøst, siger minister

s-tog

Ny køreplan for S-tog: Ballerup bliver den store vinder

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere