McDonald’s åbner ny restaurant i ikonisk bygning

McDonald’s åbner ny restaurant i hjertet af København med nyt banebrydende system.

Burgersultne danskere kan snart se frem til en ny døgnåben McDonald's i hjertet af København.

Den nye restaurant får til huse ved Rådhuspladsen i Industriens Hus, der for mange københavnere og turister er blevet en ikonisk bygning. 

Det oplyser McDonalds Danmark i en pressemeddelelse.

For tre år siden lukkede McDonald's deres allerførste restaurant i København, som lå på Vesterbrogade tæt ved Rådhuspladsen, og den 1. december 2016 lukkede de restauranten, der lå i starten af Strøget.

Siden da har der ikke været en McDonalds i området omkring Rådhuspladsen. Men alt dette ændrer sig i 2018 med åbningen af den nye restaurant, hvor der vil være udsigt ud over Rådhuspladsen samt en masse nye tiltag.

Nyt koncept

Byggetilladelsen fra Københavns Kommune er netop nu ved at blive indhentet, og hvis alt går som planlagt, vil kunderne kunne se frem til en noget anderledes McDonalds-restaurant, end de ellers er vant. 

McDonalds-restauranten, der vil være åben døgnet rundt, kommer til at fordele sig på to etager. På første sal vil lobbyen strække sig helt ud til vinduerne mod både H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen, og i stueetagen vil det være muligt at bestille mad 'to go' og få det udleveret her.

Mens pladsen er en smule trang i stueetagen, får gæsterne 260 kvadratmeter at boltre sig på på første sal, hvor der er plads til 146 spisende gæster, mens der i stueetagen kun er plads til cirka 90 spisende gæster.

Nyt interiør og transportsystem

Grundet de to etager får restauranten et nyt transportsystem mellem etagerne baseret på skinner, hvor det bestilte mad 'to go' bliver tilberedt og pakket i poser i køkkenet på første sal, hvorefter posen clipses på systemet og transporteres ned i stueetagen klar til udlevering, hvor mad 'to go'-kunderne står og venter. Det nye skinnesystem er hidtil kun set i Asien samt på en enkelt restaurant i Istanbul i Tyrkiet.

Restauranten bliver også den første af sin slags i landet med et nyt interiør-design, som afspejler McDonald’s globale nye strategi.

100 nye arbejdspladser

Christian Buhl Jørgensen, der ejer flere McDonald’s restauranter på Sjælland, skal stå i spidsen for den nye restaurant. Han vurderer, at han får brug for op mod 100 nye medarbejdere i den nye restaurant. Medarbejderne skal trænes op i de øvrige restauranter inden åbningen af restauranten i Industriens Hus. Derfor skydes ansættelsesprocessen i gang med det samme. Interesserede kan ansøge via McDonald’s Danmarks hjemmeside, oplyses det i pressemeddelelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

fiskeauktion

playFiskegrossist i vildrede efter mink-aflivning: Frygter at brænde inde med tonsvis fiskeaffald

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere