15-årige Mathilde er fundet

Den efterlyste pige Mathilde er fundet i god behold. Hun er genforenet med sin familie. Det oplyser Nordsjællands Politi

Politiet efterlyste tidligere i dag den 15-årige Mathilde, der søndag aften forlod sit hjem i Hillerød i nedtrykt tilstand.

- Hun gik hjemmefra i aftes, og vi har ledt efter hende hele natten. Vi vil meget gerne høre fra folk, der har set hende - eller endnu bedre høre fra hende selv, sagde pressetalsmand Henrik Suhr tidligere til TV 2 Lorry.

Nu er hun fundet.

- Mathilde er fundet i god behold og er genforenet med sine nære. Tak for jeres hjælp, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Politiet ledte mandag efter den 15-årige pige nær søerne i Barokhaven i Hillerød. Området blev afsøgt med helikopter og politihunde. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik