Her ses Mash's restaurant i toppen af Tivoli Hotellet. Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Scanpix & Ritzau

Mash slår dørene op til ny restaurant

Den kendte bøfkæde åbner i dag en ny restaurant på Frederiksberg.

Det har hamret og banket i den gamle bankfilial på Gammel Kongevej 116.

Her har designere, arkitekter og håndværkere gennem længere tid arbejdet for at gøre en rå og urban udgave af den kendte bøf-kæde Mash klar.

I dag høstes frugten af det hårde slid så, når MASH slår dørene op til deres 11. restaurant i rækken, som samtidig bliver den første Mash på Frederiksberg.

Læs også Mums: Årets bøf er kåret

Restauranten byder ifølge ejerne på Mash’s karakteristiske starters, steaks, sauces, sides og vine samt sæsonaktuelle tavleretter og en stor og bar i et veldesignet og stemningsfyldt lokale.

- Vi er meget begejstrede for at åbne her i hjertet af Frederiksberg, og beliggenheden er helt perfekt i forhold til de mange Frederiksbergborgere, der gerne vil spise godt lokalt. Vi satser på at gøre Mash Frederiksberg til et populært sted for en middag, eller når man kommer ind fra gaden og bare gerne vil have et godt glas i baren, siger Jesper Boelskifte, CEO i Copenhagen Concepts, som står bag Mash.

Illustration af den nye Mash-restaurant på Frederiksberg. Foto: PR-foto

Alle kædens restauranter er baseret på det samme koncept, men indretningsmæssigt er der stor forskel på restauranterne på Skovriderkroen, toppen af Tivoli Hotellet og på Bredgade, hvor det hele startede i 2009.

Læs også Mash vil åbne ny restaurant på Frederiksberg

Rustikt og råt design

Også Mash Frederiksberg får sit helt eget unikke særpræg. For første gang har ejerne valgt at eksperimentere med et nyt design, der bliver mere rustikt med rå vægge og krakelerede fliser.

Udover kvalitetskød er Mash også kendt for sit omfattende vinkort, der tæller mere end 600 vine, som får plads i den gamle bankboks i kælderen.

- Mash brandet har eksisteret i snart ni år. Det er et stærkt og velafprøvet koncept, men det skal også udvikles for ikke at stå stille og falme. Det gør vi her på Frederiksberg, og vi er meget spændt på, hvad gæsterne synes om vores nyskabelser. Personligt synes jeg, at vi sammen med vores britiske designpartner Mike Duncalf har ramt et fedt udtryk, der giver masser af stemning, som jo er én af de vigtigste ingredienser i en god Mash oplevelse, siger Mikkel Glahn, partner og marketing manager i Copenhagen Concepts.

Fakta om MASH:

MASH – Modern American Steakhouse – byder på et stort udvalg af kød og udskæringer fra kødkvæg fra USA, Uruguay, Australien, Tyskland, Japan og Danmark. Dertil kommer et stort udvalg af vine.

Med restauranten på Frederiksberg er der nu i alt 11 MASH restauranter:

Danmark: Bredgade, Frederiksberg, Rungsted, Skovriderkroen, Tivoli Hotellet, Lufthavnen, Aarhus og Odense

Tyskland: Hamborg og Düsseldorf