Foto: TV 2 Lorry

Markræs endte med brand

Det, som skulle være et sjovt markræs, endte med en udbrændt bil og en 5-6000 m2 afbrændt mark.

En gruppe elever fra Nordsjællands Efterskole havde fået lov til at køre markræs med en gammel Volvo stationcar på en mark ved Aggebovej i Helsinge.

Men den legen fik en brat ende, da bilen pludselig mistede det ene dæk og sank ned i jorden.

Derefter begyndte det at ryge, og kort tid efter var der ild under bilen.

 

Efterskoleeleverne slog alarm klokken 14.24, og Falck sendte samtlige brandkøretøjer afsted for at slukke branden.

Ved hjælp af pulverslukkere formåede eleverne at forsinke markbranden så meget, at politiet og brandkøretøjerne nåede frem i tide.

- Vi får stoppet ilden helt oppe i skellet, så det var tæt på, men pulverslukkerne forsinkede ilden tilpas meget så vi kunne nå frem, oplyser Indsatsleder hans Jørn Jensen til Politirapporten.nu

Branden nåede at brænde mellem 5000 og 6000 m2 stubmark. Ingen kom til skade udover den gamle Volvo Stationcar, som ikke længere kan bruges til fremtidige markræs.