Markerer du Danmarks befrielse? Mindelunden klar til årsdag

På onsdag er det 71 år siden, Danmark blev befriet.

Lys i vinduerne. Højtidelige ansigter. Mindetaler.

Selv om det på onsdag er 71 år siden, frihedsbudskabet lød, så er der intet, der tyder på, at mindedagen er ved at gå i glemmebogen. Og traditionen tro, så markeres Danmarks befrielse i Mindelunden i Ryvangen i Hellerup. Her gælder det også om at mindes de faldne fra besættelsen.

I Mindelunden markeres dagen ved at frihedsbudskabet afspilles klokken 19.36. Og klokken 19.40 spiller Hjemmeværnets Musikkorps. Klokken 20 begynder selve højtideligheden. I år bliver det tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der holder talen ved arrangementet.

Det er organisationen kammeraternes Hjælpefond, der hvert år sørger for, at befrielsen og de faldne huskes i Mindelunden.

Frihed skal man ikke tage for givet

- Frihed skal man ikke tage for givet. De faldne, der ligger på Mindelunden, har givet alt, og det er værd at mindes og værne om, siger Martin Frøland, der er formand for Kammeraternes Hjælpefond.

Frihedsmuseet fejrer også befrielsen. Det sker foran Gefionspringvandet i Churchillparken fra klokken 18.30. Her vil man blandt andet kunne høre kulturminister Bertel Haarder tale.

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik