Markant fald i udbud af boliger i december

Udbuddet af boliger til salg faldt markant i december.

Julefreden sænkede sig over boligmarkedet i december, hvor udbuddet af alle boligtyper faldt.

Fra november til december faldt udbuddet af villaer og rækkehuse med 2,1 procent, og udbuddet af ejerlejligheder faldt med 2,9 procent på landsplan. Udbuddet af sommerhuse faldt med 3,3 procent, viser tal fra Boligsiden.dk.

- Det er helt normalt, at udbuddet falder i december. Sidste år faldt udbuddet af villaer og rækkehuse med 2,9 procent i december, og udbuddet af ejerlejligheder faldt med 5,5 procent. Så selvom faldet virker voldsomt i år, var det større sidste år, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Udbuddet er villaer og rækkehuse lå dog i december 2015 5,3 procent under niveauet i december 2014, og alle regioner har oplevet et fald i udbuddet af villaer og rækkehuse det seneste år.

Region Sjælland har haft det største fald, og udbuddet af villaer og rækkehuse lå her 7,1 procent lavere i december 2015 end i december 2014.

Selvom udbuddet af ejerlejligheder faldt i december, lå det stadig 2,8 procent højere end i december 2014. I Region Hovedstaden lå udbuddet af ejerlejligheder hele 12,1 procent højere i december 2015 end i december 2014.

- Mulighederne for at finde en lejlighed til salg selv i hovedstaden er slet ikke så ringe. Rigtig mange sætter deres lejlighed til salg, fordi markedet er gunstigt, så hvis man ellers kan og vil betale prisen, så er der lejligheder at få, siger Birgit Daetz.

Udbuddet af sommerhuse faldt med 3,3 procent i december, men lå blot 0,1 procent lavere end i december 2014. Antallet af sommerhuse til salg er dermed meget lig sidste år på landsplan, men der er store regionale forskelle. Udbuddet er faldet med 10,9 procent i Region Hovedstaden fra december 2014 til december 2015, men er steget med 4,7 procent i Region Midtjylland i samme periode.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Stevns Station

141 år gammel togstation rives ned: Politikere enige om at flytte station

Jacob Gowland Jørgensen

playFamiliefar trodsede rejsevejledninger: - Jeg har brug for at komme væk fra hverdagen

mændenes hjem

Hjemløse sælger juletræer og får indtjeningen i egen lomme

FÆRDIGT INDSLAG(3)

playTingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere