Marina blev opereret for kræft uden at være syg: "Jeg har svært ved at tilgive"

Marina Skogstad fra Lyngby var rask, da hun sidste år ved en fejl fik en kræftdiagnose og blev brystopereret.

05:41

Marina Skogstad blev fejlopereret på Herlev Hospital. Hun mener, at der bør være en hjælpepakke med psykologhjælp til de patienter, som oplever svigt i sundhedsvæsenet.

Sidste forår mærkede Marina Skogstad en knude i sit højre bryst. Hun fik efterfølgende ligesom tusindvis af andre kvinder skannet sine bryster og fik taget en vævsprøve.

Desværre viste prøven, at hun havde kræft. Stærkt chokeret må hun efterfølgende overlevere de dårlige nyheder til sine børn og sin mand.

Jeg følte, at jeg sad i min stue og var med til min egen begravelse

Marina Skogstad, Lyngby

- Jeg følte, at jeg sad i min stue og var med til min egen begravelse, da jeg skulle fortælle mine børn, at jeg havde fået kræft, siger en grådkvalt Marina Skogstad, da TV 2 Lorry møder hende i familiens rækkehus i Lyngby.

Der var intet kræft i brystknuden

Hun blev indstillet til en operation på Herlev Hospital. Men inden operationen skal hun tage stilling til om hun bare vil have fjernet kræftknuden eller for en sikkerheds skyld få fjernet begge bryster.

- På det tidspunkt ved jeg ikke engang, hvad jeg selv hedder. Så jeg tænkte bare: Fjern begge mine bryster! Kræften skal bare væk! Men heldigvis havde jeg en god læge og hun overtalte mig til at få lavet en brystbevarende operation, siger Marina Skogstad.

I maj 2018 bliver Marina Skogstad opereret på Herlev Hospital.

Ud over brystknuden fjerner kirurgen også to lymfer i hendes armhuler, men intet af det bortopererede væv indeholder kræft.

Derfor bliver hun indstillet til endnu en operation, for så må det jo betyde, at kræften stadig er i hendes krop.

Men dagen før den nye operation bliver Marina Skogstad skannet igen, og højest overraskende kan lægen ikke finde nogle tegn på kræft.

- Og det kunne jeg jo ikke forstå, fordi de havde ikke fundet kræftceller i det de havde opereret ud. Så hvad er der så sket? Spørger Marina Skogstad.

Hun fik en anden kvindes kræftdiagnose

Herlev Hospital undersøger sagen nærmere og finder ud af at Marina Skogstad ingen kræft har og aldrig har haft det. Der er sket en fejl.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Marina Skogstad var igennem et hospitalsmareridt - uden at være syg. Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

I journalen, som TV 2 Lorry har fået indsigt i, skriver hospitalet blandt andet:

- Det viser sig, at der i patientens biopsi har været tilblandet væv fra en anden patient, således at patienten fejlagtigt har fået en diagnosen karcinom (fællesbetegnelsen for ondartede kræftformer, der tendens til at brede sig via lymfesystemet. RED.)

- En anden kvindes kræftceller er blevet flyttet over i min biopsiprøve. Hvordan det er sket, det kan de ikke forklare, siger Marina Skogstad.

Herlev Hospital ønsker ikke at kommentere den konkret patientsag, men understreger, at der yderst sjældent sker fejl i prøvetagningen og hvis det sker bliver der gjort alt for at forhindre det sker igen.

Svært at tilgive

Marina Skogstad ved godt, at man ikke helt kan undgå fejl. Men hun har stadig svært ved at tilgive den traumatiske oplevelse, som hun har været igennem.  

- Jeg ville gerne kunne tilgive, men det kan jeg bare ikke, når det har påført min familie og jeg en så stor smerte, siger Marian Skogstad.

Læs her hele udtalelsen fra Herlev Hospital:

”Det er yderst sjældent, at der afgives en forkert diagnose på baggrund af fejl i prøvehåndteringen. Inden for de sidste 5 år har vi haft ét tilfælde – og det er selvfølgelig ét for meget.

 

Vi har en række interne kontrolsystemer, der gør, at eventuelle fejl bliver fanget og håndteret, inden der afgives svar. F.eks. kontrolleres det flere steder i håndteringen af vævmaterialet, om der er overensstemmelse mellem den første materialebeskrivelse og det materiale, man har i hænderne.

 

For at patologerne kan stille en diagnose på vævsmateriale skal prøverne gennem en lang række laboratorietrin, hvoraf mange foregår ved manuel håndtering af vævet. Det betyder, at der er en risiko for, at menneskelige fejl kan ske, eksempelvis når væv flyttes fra én beholder til en anden. For at undgå de fejl er der udarbejdet nøje instrukser for, hvordan arbejdet skal foregå, og personalet bliver grundigt oplært i funktionerne.

I de få situationer, hvor der alligevel opstår fejl, laver vi en detaljeret analyse af forløbet for at klarlægge årsagen til, at fejlen kunne ske, så vi kan forhindre, at det sker igen. Og i de tilfælde hvor det er nødvendigt skærper vi procedurerne yderligere.”

 

Citatet er fra Ledende overlæge, Dorte Linnemann, Patologisk Afdeling.

Se mere

Da hun efter flere måneders kræftforløb fik at vide, at hospitalet havde begået en fejl, fik hun en undskyldning og en klagevejledning stukket i hånden og følte sig herefter helt overladt til sig selv.

Hun så gerne, at der fandtes en pakke med psykologhjælp, der automatisk blev iværksat, når systemet svigter.

- Det er helt sikkert nødvendigt. For begår vi andre fejl, så må vi også rette vores fejl selv. Vi lader ikke bare folk sejle deres egen sø, hvis vi begår nogle fejl. Så jeg synes helt klart, at der skulle være sådan en pakke med psykologhjælp, der stod klar. Så man kan lande på sine ben igen og komme ud på den anden side igen og ikke som jeg føle, at jeg bare træder vande her et år efter, påpeger Marian Skogstad.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik