Mareridt på motorvejen

»Et mareridt«. Det kalder Vejdirektoratet afslutningen på det store vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen, hvor trafikken mod København i denne uge begyndte at gå i stå allerede syd for Solrød. Tag S-toget, lyder opfordringen fra Vejdirektoratet. Det skriver Dagbladet Køge.

Der er ingen undskyldninger i Vejdirektoratet, når det handler
om den aktuelle trafiksituation på Køge Bugt Motorvejen, som
hver benyttes af mere end 100.000 bilister. Her bliver der i
øjeblikket lagt ny asfalt på udvidelsen ved Greve, og
vejarbejdet trækker ekstra tænder ud på morgentrafikken, der i
lang tid har været plaget af det store vejarbejde.- Det er et
mareridt lige nu, men der er intet at gøre ved det, for vi skal
være færdige. Det er jo lidt af en falliterklæring, men jeg kan
kun opfordre til, at pendlerne tager S-toget, siger Jan Weber,
der er projektleder i vejdirektoratet. Her til morgen begyndte
trillekøerne ved Solrød Syd, og det var lidt bedre end mandag og
tirsdag, hvor bilerne allerede stod i kø ved Køge. Samtidig var
de alternative ruter til København også fyldt op, - Det her er
den eneste måde, vi kan lave det på, og hvis vejret holder, er
arbejdet afsluttet i midten af juli. Det her er den sidste
krampetrækning, og når vi er færdige med det her, så burde det
virkelig hjælpe helt vildt, siger Jan Weber, som oplyser, at
Vejdirektoratet faktisk er to måneder forud for tidsplanen.
Situationen presser også erhvervslivet i Køge.- Her og nu er det
en katastrofe, og det er hele vejnettet, der er fyldt, men vi er
nødt til til at se det positive i, at det er slut om to måneder,
siger Ulf Stephenson fra Køge Erhvervsudviklingsråd, som peger
på, at situationen lige nu er meget usikker for personer og
virksomheder, der betaler fragtmænd med timeløn. Jan Weber fra
Vejdirektoratet henviser til, at når man som bilist endelig når
frem til vejarbejdet, så kan det være en fordel at lægge sig i
det enkeltspor, der er lagt i midten af vejarbejdet. - Det spor
glider godt, og det kan bilister, som skal videre ud mod Amager
også godt bruge med fordel, siger Jan Weber.Når vejarbejdet er
afsluttet, vil der være i alt 10 spor på strækningen fra Ring 4
til Greve N og otte motorvejsspor på strækningen fra Greve N til
Greve Syd.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik