Mangel på praktiserende læger: "Det bliver kun værre"

Regionsrådskandidaterne har flere foreslag til, hvordan det kan blivemere attraktivt at være praktiserende læge.

- Vi kan ikke blive ved med at kigge på de her tal uden at gøre noget ved det. Derfor er det meget vigtigt, at vi får rekrutteret flere praktiserende læger, sådan lyder det fra den konservatice Christian Weddel til aftenens Regionsrådsdebat. 

Ifølge Region Sjællands egne tal skal de prakiserende læger løbe endnu hurtigere, da der lige nu er mangel på 17 praktiserende læger. Det bekræktes også af en rapport fra Regeringens Lægedækningsudvalg fra januar 2017, der viser, at de praktiserende læger hver dag har ti procent flere patientkontakter end læger i den region, der har færrest. 

quote Jeg tænker, at vi kan starte med at kigge på de opgaver, som lægerne sidder med i dag, der kan gå videre til sygeplejersker eller andre faggrupper.  

Tina Boel,SF

Sortering i arbejdsopgaverne

Ifølge Tina Boel fra SF ligger løsningen i en omfordeling af arbejdsopgaverne.

- Jeg tænker, at vi kan starte med at kigge på de opgaver, som lægerne sidder med i dag, der kan gå videre til sygeplejersker eller andre faggrupper.  

- Det skal være attraktivt at arbejde i Region Sjælland. Vi skal understøtte, at der skal etableres lægehuse. Vi skal give mulighed for, at man kan blive transporteret. Vi støtter familienlægen, det vil sige, at det skal være den samme læge, som man kommer ned og møder, sig siger den konservative Christian Weddel. 

Det er ikke kun de praktiserende læger, der er ekstra stressede. Der må også løbes ekstra stærkt, når det kommer til psykiatri. Region Sjælland har næstflest akutte genindlæggelser på de psykiatriske hospitaler. Det viser tal fra rapporten 'Indblik i sundhedsvæsenets resultater' fra 2017.

Se debatten om de praktiserende læger og udfordringen med psykiatrien i Region Sjælland øverst i artiklen. Du kan finde alle debatterne her, hvor du også kan læse mere om alle de kandidater, der stiller op til Regionsrådets 41 pladser. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik