Mangel på hjælp gør intelligente børn kriminelle

Børn og teenagere med sundhedsmæssige og sociale problemer får slet ikke den hjælp, som kommunerne ellers er forpligtet til at tilbyde. Det skriver Kristeligt Dagblad.Gennem de seneste år er sagsbehandlingen blevet værre og værre i flere kommuner, og en hel række foreninger melder nu om elendig sagsbehandling. Det gælder Frelsens Hær, Mødrehjælpen, Red Barnet og ADHD-Foreningen for mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser.

Frelsens Hærs familiekonsulenter bliver i stigende grad indkaldt som bisiddere
for familier i samtaler med kommuner. Organisationen får flere
og flere alarmerende meldinger om særdeles lemfældig og
mangelfuld sagsbehandling, som betyder, at intelligente
teenagere risikerer at havne i dyb kriminalitet og kaos.
Familiekonsulent i Frelsens Hær Joan Münch peger på, at det
særligt går ud over et påfaldende stort antal teenagere med
forskellige diagnoser som blandt andet ADHD.

- Det er et voldsomt
svigt, og det drejer sig om mange familier. Det er ofte
teenagere i en gråzone, for de figurerer ikke i det offentlige,
da der ikke har været problemer før. Det generelle billede er,
at det ofte er utilpassede familier.

Der hvor det kører helt af
sporet, er hvis moderen er enlig og syg, siger Joan Münch. Hun
kender til flere eksempler fra både København, Gladsaxe og Århus
Kommuner og peger på, at det er kommunernes ansvar at gribe ind
med det samme, moderen henvender sig.

Det er ADHD-foreningen enig
i. Op mod 30.000 børn i Danmark lever med
opmærksomhedsforstyrrelsen, som risikerer at gå helt ud af
kontrol uden den rette hjælp. - Det, der ikke bliver gjort for
dem i barndommen, er med til at forstærke problemerne senere.
Problemerne bliver mere manifeste i løbet af skolealderen, og
hvis ikke de får den rette hjælp, dropper de ofte ud af skolen
og vil ikke bo hjemme.

Jo ældre, de unge bliver, jo større
risiko er der for kriminalitet og misbrug. Hvis man virkelig vil
hjælpe dem, skal man gribe ind tidligt. Det gør kommunerne ikke,
siger foreningens direktør, Anne Worning.Hun mener, det hænger
sammen med, at ADHD-børn og unge befinder sig i en gråzone,
efter at kommunerne ved nedlæggelsen af amterne har overtaget et
større ansvar for de unge.- Det er et kæmpemæssigt problem. For
kommunerne har fået mange forskellige sektorer, som de skal have
til at fungere sammen.

ADHD er nemlig en kompliceret størrelse,
som bevæger sig på tværs af psykiatriske, sociale,
handicapmæssige og skolemæssige problemer, siger hun.Og det
problem er Kommunernes Landsforening (KL) opmærksom på.- Det er
vigtigt, at kommunerne har fokus på at sikre koordination i
sagsbehandlingen over for denne gruppe unge, som har komplekse
problemer. Der er forskellige projekter i gang, som skal styrke
kommunernes sagsbehandling.

Blandt andet er Servicestyrelsen i
gang med et projekt vedrørende koordinering af sagsbehandlingen,
siger Rigmor Lond, konsulent i KL's kontor for social- og
sundhedspolitik.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik