Mange unge i sorg: Nu forlænger kommunen social indsats

Kommune forlænger SSP-indsats, da en stor gruppe har haft behov for at få bearbejdet sorg efter skuddrab.

En meget stor gruppe unge har behov for at tale om deres sorg, efter at den 16-årige Servet Abdija mandag i sidste uge blev dræbt af skud foran sin opgang i København.

Det fortæller Tommy Laursen, sekretariatschef ved samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP) i København.

Derfor har Københavns Kommune valgt at forlænge sin indsats med fokus på Nørrebro indtil 2. november.

- Der har været en meget, meget stor efterspørgsel hen over efterårsferien af unge, der er virkelig kede af det og undrede over, hvad der er sket.

- De savner et fællesskab, hvor de kan sidde og have den sorg, de har, og samtidig blive hjulpet af fortrolige voksne, siger Tommy Laursen.

Kommunen har mandag evalueret indsatsen og vurderet, at der stadig er et stort behov for den ekstra hjælp.

Indsatsen fungerer ved at tilbyde længere åbningstider til institutioner, hvor unge kan snakke med en voksen i fortrolighed om, hvad de eventuelt ved om den voldsomme hændelse, og hvordan drabet har påvirket dem.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik