Når et barn bliver tvangsfjernet i Københavns Kommune, har en eller begge forældre oftest indvandrerbaggrund.
Den socialdemokratiske politiker Rune Dybvad Simonsen, der er formand for børn - og ungeudvalget i København siger til eftermiddagsprogrammet ' 55 minutter' på Radio24syv:
- Mit bud er, at det drejer sig om cirka 75 procent af tvangsfjernelserne. Og ud af de sager har 20-30 procent af børnene ressourcestærke, etniske forældre. Det er altså familier, som udadtil ser velfungerende ud, hvor faren måske er læge, men hvor der foregår stærk social kontrol af børnene.
Når et barn bliver tvangsfjernet i Københavns Kommune, har en eller begge forældre oftest indvandrerbaggrund. Mit bud er, at det drejer sig om cirka 75 procent af tvangsfjernelserne.
Det er børn- og ungeudvalget, som træffer den endelige afgørelse om tvangsfjernelse.
Kun en vurdering: Ikke tilladt at føre statistik
Rune Dybvad Simonsen understreger, at tallene alene er hans vurdering. Fordi det ikke er tilladt for kommunen at føre statistik over, hvilken etnisk baggrund forældrene har i sager om tvangsfjernelse.
Der bliver cirka tvangsfjernet 100-150 børn om året i Københavns Kommune.
Ifølge Rune Dybvad Simonsen er den sociale kontrol ofte et resultat af, at familien har nogle forventninger til børnenes opførsel. Han siger:
- Den sociale kontrol kan for eksempel udmønte sig i vold, på grund af en teenagepiges påklædning eller opførsel. Det kan også være et spørgsmål om, at en pige skal tvangsgiftes væk til en fætter.
Den sociale kontrol kan for eksempel udmønte sig i vold, på grund af en teenagepiges påklædning eller opførsel. Det kan også være et spørgsmål om, at en pige skal tvangsgiftes væk til en fætter.
Ofte velfungerende på papiret
Ved sager om social kontrol er forældrene ofte velfungerende på papiret. Men de har en helt anden tilgang til opdragelse end etnisk danske familier:
- Vi oplever, at selv med de meget ressourcesvage danske forældre, så kan de ofte godt forstå, at der er et hensyn til barnet, når vi træffer en afgørelse om anbringelse. Sådan er det ikke med de ressourcestærke etniske forældre. Her tænker de ikke på barnets tarv, men på forældrenes egne behov. De føler, at hele familien kan lide skade, hvis eksempelvis en datter opfører sig forkert", siger Rune Dybvad Simonsen.
Forældrene får tænkepause
I programmet '55 minutter' fortæller Rune Dybvad Simonsen også, at en midlertidig tvangsfjernelse i mange tilfælde kan løse problemet. Det giver forældrene en tænkepause. Og det gør dem mere interesseret i at indgå i dialog med myndighederne.