Mand truer sig til 6000 kroner med brødkniv

Kort før lukketid dukkede manden op i Netto-forretning i København og forlangte kassebeholdningen udleveret.

Få minutter før torsdagens omsætning skulle gøres op i en Netto-forretning på Roskildevej i Valby, kom en mørklødet mand ind i butikken, hvor han truede personalet med en brødkniv.

- Røveriet skete lige før klokken 22. Manden forlod forretningen til fods med et udbytte på cirka 6000 kroner, siger Kristian Aaskov, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

- Vi har på gerningsstedet fundet nogle effekter, som muligvis tilhører manden, siger han.

Røveren var iført løse jeans, eller hængerøvsbukser, en grå hættetrøje og blå/hvide sko.

- Han er 170 til 175 centimer høj og mørklødet. Muligvis er han marokkaner, siger efterforskningslederen.

Politiet har endnu ikke gennemgået optagelserne fra Netto-forretningens overvågningskameraer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik