Mand tiltalt i danmarkshistoriens største narkosag

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en 43-årig mand, som har indsmuglet næsten 14 tons hash og 1,3 tons amfetamin.

Københavns Byret på Nytorv. Foto: Scanpix Danmark

En 43-årig mand fra hovedstadsområdet er tirsdag blevet tiltalt i det, der er danmarkshistoriens største sag om insmugling af amfetamin.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod manden for i perioden februar 2015 til juni 2017 at have indsmuglet i alt cirka 13,8 tons hash og 1,3 tons amfetamin til Danmark.

Politiet har i forbindelse med sagen beslaglagt omkring 2,4 tons hash og cirka 365 kilo amfetamin. 

Læs også Bilbrand i plaget område efterforskes som påsat

Den tiltalte har været varetægtsfænglset siden 26. juli 2017, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Sagen vil blive behandlet i Københavns Byret den 18., 19. og 20. oktober 2018, oplyser politiet.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, og det er derfor sparsomt, hvor mange oplysninger, politiet vil opgive til pressen.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik