Mand stukket ned ved værtshus i København

43-årig mand er blevet opereret efter knivoverfald. 32-årig sigtes for forsøg på manddrab.

Et skænderi mellem to mænd i det københavnske værtshusmiljø endte natten til lørdag med, at den ene blev stukket ned med en kniv.

Den ene, der er 32 år, er blevet anholdt af politiet, der sigter ham for at ville dræbe modstanderen, som er 43 år.

Offeret er blevet opereret på Rigshospitalet, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Jesper Beuschel.

- Det var i forbindelse med noget tumult, at den ene stikker den anden, siger han.

Vil ikke fortælle hvor i København

Knivoverfaldet skete udenfor værtshuset, og politiet fik alarmen om sagen lidt efter midnat.

Imidlertid ønsker politiets efterforskningsleder lørdag formiddag ikke at fortælle, hvor i hovedstaden forbrydelsen er fundet sted.

- Vi er fortsat i gang med undersøgelser på gerningsstedet, lyder det fra Jesper Beuschel. Han kan i øvrigt ikke oplyse, hvad den 32-årige siger til sigtelsen om forsøg på manddrab.

Lørdag skal en dommer i Københavns Byret afgøre, om den anholdte mand skal varetægtsfængsles.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik