Mand stukket ned ved Københavns Hovedbanegård

Et slagsmål mellem flere personer på Maria Kirkeplads førte tirsdag til, at en mand blev stukket ned.

Et slagsmål mellem flere personer på Maria Kirkeplads ved Københavns Hovedbanegård udviklede sig tirsdag formiddag så voldsomt, at en af deltagerne blev stukket med en kniv eller en flaske.

Det oplyser Københavns Politi.

- Offeret bliver stukket i overkroppen, men han er uden for livsfare. En anden person bliver tilsyneladende både bidt og slået, siger politiets vagtchef Jens Kristiansen.

Han understreger samtidig, at en person er anholdt i sagen.

Begge ofre kommer fra misbrugsmiljøet. Politiet har afspærret området og er nu i gang med at afhøre vidner til slagsmålet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik