Mand stukket med steakkniv

En 33-årig mand blev i nat stukket i skulderen med en steakkniv.

Knivstikkeriet fandt sted uden for en bar i Valkendorfsgade i det indre København. Her kom offer og gerningsmand op at toppes, og det fik gerningsmanden til at hente en kniv. 

 - Der sker det, at to mænd har en eller anden uoverensstemmelse. Herefter går den ene ind på et spisested, henter en spisekniv og stikker den anden i skulderen, siger Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi til Ritzau. 

Det 33-årige offer går herefter ned mod Vimmelskaftet, og på vejen trækker han et blodspor efter sig. 

Det er uvidst, om offer og gerningsmand kender hinanden i forvejen.

Gerningsmanden forsvandt efter knivstikkeriet, og politiet har endnu ikke fundet frem til ham. Gerningsvåbnet er det heller ikke lykkedes at finde. 

Politiet håber, vidner kan hjælpe i sagen om knivstikkeriet, der blev anmeldt 03.25 i nat. 

Offeret blev ikke livsfarligt såret af steakkniven. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik