Foto: Foto: Local Eyes

Foto: Foto: Local Eyes

Foto: Foto: Local Eyes

Foto: Foto: Local Eyes

1 af 4

Mand stukket ihjel under husspektakel

Klokken 07.54 blev politiet kaldt ud til et husspektakel, hvor man fandt en død person.

En mand er onsdag morgen blevet knivdræbt i en lejlighed i København. Den formodede gerningsmand er anholdt.

Det oplyser Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi.

- Vi fik en anmeldelse klokken 07.54 om et husspektakel, fordi der har været et skænderi i en lejlighed, siger han.

- En mand blev stukket med kniv, og han var død på stedet, sagde vagtchef Henrik Stormer til Ritzau.

En 23-årig kvinde er også kommet til skade, men hun er sluppet med overfladiske sår.

Læs også 25 anholdt for vold efter Nørrebro-uroligheder: "Det er uacceptabelt"

Den døde mand blev fundet i en lejlighed nær Peter Bangs Vejs Station.

De pårørende er omkring klokken 16.00 ikke blevet underrettet, og politiet kan derfor ikke gå ud med identiteten på den dræbte mand.

Den formodede gerningsmand er 26 år. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag - tidligst klokken 18.00, oplyser efterforskningsleder Tomas Juhl.

Det står ikke klart, hvilken relation de tre parter har med hinanden, fortæller Henrik Stormer.

Artiklen er opdateret.

  Foto: Foto: Local Eyes

  Foto: Foto: Local Eyes

  Foto: Foto: Local Eyes

  Foto: Foto: Local Eyes