Mand stukket i halsen på p-plads

Poltiet efterforsker et drabsforsøg ved et boligområde i Helsingør. Her blev to mænd overfaldet i nat.

Nordsjællands Politi jagter i øjeblikket en ukendt gerningsmand, som sættes i forbindelse med et blodigt overfald på to mænd natten til onsdag i Helsingør.

Ifølge politiets døgnrapport skete overfaldet kort efter midnat klokken 00.11 på Ponydalen, som ligger syd for boligområdet Vapnagård.

Den ene af de to mænd, en 23-årig mand fra Snekkersten, blev tildelt et ukendt antal slag i ansigtet.

Den anden, en 24-årig mand uden kendt adresse, blev stukket i venstre side af overkroppen og i venstre side af halsen med en kniv. Han havde desuden flere afværgelæsioner på sin venstre arm.

Flere patruljer kørte til stedet, hvor det dog ikke var muligt at finde gerningsmanden. 

Politiet efterforsker sagen som vold og forsøg på manddrab.

Overfaldet skete nærmere bestemt skete på en parkeringsplads på Ponydalen ved boligområdet Vapnagård.
Overfaldet skete nærmere bestemt skete på en parkeringsplads på Ponydalen ved boligområdet Vapnagård.
Foto: Google maps - Street View

Biler undersøges for spor

Nordsjællands Politis presseafdeling oplyser til TV 2 Lorry, at overfaldet nærmere bestemt skete på en parkeringsplads.

Politiet har i den forbindelse konfiskeret flere biler, som de mener har relation til hændelsen. Bilerne skal nu undersøges for tekniske spor.

Politiet oplyser endvidere, at begge forurettede i forvejen er kendt af politiet. For hvad, ønsker de dog ikke at oplyse. Og politiet kan hverken be- eller afkræfte, at overfaldet skulle være banderelateret.

Hverken den 23-årige eller den 24-årige har ønsket at give en beskrivelse af gerningsmanden.

De blev begge kørt til hospitalet, hvor de blev behandlet for deres skader. Ingen af dem var i livsfare, oplyser Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik