Mand skudt med luftpistol

Politiet efterlyser sort bil med tonede ruder

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser vidner i en skudsag fra Hundige. Sent i går eftermiddag blev en 32-årig mand ramt af et skud fra en luftpistol på Hundige Strandvej. Manden kom ikke noget til, men blev voldsomt forskrækket. Politiet efterlyser en sort personbil - muligvis en Golf - med tonede ruder i sagen.