To skyderier i Storkøbenhavn: Mand ramt to gange: "Vi tror, han blev skudt på klos hold"

Tirsdag aften blev der med få timers mellemrum skudt i både Herlev og København. Politiet undersøger nu, om der kan være en sammenhæng.

Tirsdag aften blev der affyret skud ved Herlev Bymidte i Herlev.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry.

- Klokken 21.25 får vi en anmeldelse om skyderi i området omkring Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade.

Ved Herlev Bymidte fandt politiet en gennemhullet VW Golf. Føreren dukkede op senere.
Ved Herlev Bymidte fandt politiet en gennemhullet VW Golf. Føreren dukkede op senere.
Foto: Presse-fotos.dk

- Da vi kommer dertil, kan vi konstatere, at der holder en sort VW Golf, som er kørt ind i en lygtepæl. Bilen har flere skudhuller, men der sidder ingen i bilen - føreren er væk, siger Brian Holm, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi.

Politi efterlyser sort Audi

Vagtchefen uddyber, at føreren senere vendte tilbage til stedet, og at politiet fik anledning til at tale med ham om det, der skete.

Men føreren var ganske fåmælt, og kunne ikke gøre rede for, hvorfor det var sket. Hvorvidt han er kendt af politiet i forvejen, vil vagtchefen ikke svare på.

- Ifølge vidnerne, som vi har talt med, er den bil, hvorfra skuddene er afgivet, enten mørk eller sort og formentlig en Audi. Så hvis man ser sådan en med et skudhul eller man fatter anden mistanke, så skal man ringe 114 med det samme, siger Brian Holm.

Ved Herlev Bymidte fandt politiet en gennemhullet VW Golf. Føreren dukkede op senere.
Ved Herlev Bymidte fandt politiet en gennemhullet VW Golf. Føreren dukkede op senere.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet undersøger sammenhæng mellem skyderier

Senere på aftenen fandt endnu et skyderi sted, denne gang ved Nørrebro Bycenter i København. Her blev en person ramt af skud.

Ifølge Københavns Vestegns Politi undersøger man nu, om der kan være en sammenhæng.

- Vi har talt med Københavns Politi om, hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem skudepisoderne. Indtil videre har vi kun snakket faktuelt om de to skyderier, og det er for tidligt at sige, om de hænger sammen, fortæller Brian Holm fra Københavns Vestegns Politi.

Politiet rykkede talstærkt ud til episoden i Nordvest, hvor en person blev skudt to gange.
Politiet rykkede talstærkt ud til episoden i Nordvest, hvor en person blev skudt to gange.
Foto: Presse-fotos.dk

Han bakkes op af vagtchefen hos Københavns Politi, Henrik Moll.

- Vi ved ikke, om det har forbindelse med hinanden. Men der foregår en heftig efterforskning, og så må vi se, hvad den viser, siger han.

Mand skudt i begge arme ved Nørrebro Bycenter

Vagtchefen bekræfter overfor TV 2 Lorry, at der har været en skudepisode i Københavns Nordvestkvarter tirsdag aften.

 - klokken 22.38 fik vi en melding, at der blev skudt omkring Lygten, siger Henrik Moll og tilføjer:

- Der er en mand dernede, da vi kommer, som er blevet skudt i begge arme. Han blev kørt som traume og er nu udenfor livsfare.

Politiet rykkede talstærkt ud til episoden i Nordvest, hvor en person blev skudt to gange.
Politiet rykkede talstærkt ud til episoden i Nordvest, hvor en person blev skudt to gange.
Foto: Presse-fotos.dk

Vagtchefen oplyser, at skudofferet er 34 år gammel, og at man ikke har nogen kommentarer til, hvorvidt han er kendt af politiet.

- Noget tyder på, at han er blevet skudt på rimelig klos hold, siger vagtchef Henrik Moll til TV 2 Lorry.

Ifølge politiet er der blevet afgivet mellem fire og otte skud.

Politiet har ikke anholdt nogen i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik